Gå til hoved-indhold
Rasmus Køstner, Milan Černý og Jes Gram-Hansen tager en fortjent øl i Mexico efter samlet sejr i Extreme Sailing Series. PrivatfotoKapsejlads
Rasmus Køstner, Milan Černý og Jes Gram-Hansen tager en fortjent øl i Mexico efter samlet sejr i Extreme Sailing Series. Privatfoto

Køstner og Gram-Hansen vinder endelig Extreme Sailing Series

Det lykkedes for de to holdejere Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner at hive en samlet sejr hjem i den prestigefulde prof-serie, efter holdet, med rorsmand Minoprio, tog 3. plads i Mexico.

Af Troels Lykke |

Adam Minoprio blev sat til at styre den foilende GC32, efter at Jes Gram-Hansen satte sig af båden for mange måneder siden.

En genistreg af 44-årige Jes Gram-Hansen, der viste at ens ego er mindre vigtig end holdet. 

For 30-årige Adam Minoprio havde erfaringen fra GC32eren i America's Cup, hvor man på det franske hold brugte den som træningsbåd.

Og med god strategi og taktik fra Rasmus Køstner tog holdet en samlet sejr med den anden danske gast Mads Emil Stephensen og kaldet Smil, en super 49er-sejler.

Øvrige gaster var Richard Mason og Pierluigi de Felice, mens Jes Gram-Hansen var i trænerbåden.

SAP Extreme Sailing Team, der har vundet flere stævner i år, måtte denne gang nøjes med en tredjeplads, men det var nok til en samlet sejr i 2017 Extreme Sailing Series™.

Køstner: Et mål vi har haft i lang tid

Alinghi vandt Act 8 i Los Cabos i Mexico og tog en samlet andenplads.

Rasmus Køstner forklarer om den samlede sejr.

- Det var et mål vi har haft i lang tid og faktisk årsagen til at vi startede projektet (for 6 år siden, red.). Det er fantastisk, sagde Køstner 

- Det har været en fantastisk reje og det er en fantastisk præstation af holdet. Jeg er meget stolt af dem for det arbejde de har lagt i det. Vi er her endelig og det er en god følelse, tilføjede Køstner om SAP-holdet der også havde årets topfart på 33,7 knob og dermed vandet trofæet, Zhik Speed Machine Trophy.

Slutstillingen efter 8 Acts:

1. SAP Extreme Sailing Team (DEN) 98 points.

2. Alinghi (SUI) 96 points.

3. Oman Air (OMA) 95 points.

4. Red Bull Sailing Team (AUT) 84 points.

5. Land Rover BAR Academy (GBR) 70 points.

6. NZ Extreme Sailing Team (NZL) 70 points.

Se cool video om bådtypen og serien

content-loader
content-loader
content-loader