Gå til hoved-indhold
Hansen deltager ved ORC-VM i klasse C. Foto: PR-fotoKapsejlads
Hansen deltager ved ORC-VM i klasse C. Foto: PR-foto

Eneste danske båd får god start ved ORC-VM

Med en andenplads efter de første offshore-sejladser ligger Michael Møllmann og co. i X-37’er godt til. Der er dog skarp konkurrence med Italia 9.98-bådene.

Af Sara Sulkjær |

X-37’eren Hansen, ejet af Michael Møllmann, som er eneste danske båd ved ORC-VM i Trieste, fik en god start ved stævnet, da den danske besætning sikrede sig en andenplads i den første del af offshore-sejladserne. 

Teamet har dog mulighed for at kravle endnu et skridt op af rangstigen til stævnet, der består af to distancesejladser samt 8-10 op-/ned-baner, hvis det nås.

Hansen blandt favoritterne 

Båden er da også optimeret med nye sejl fra OneSails, hvor specielt spiler-pakken er udviklet med fokus på, at give båden større spilere.

Det er Sofus Pedersen, chefdesigner hos OneSails Danmark, der har optimeret sejlpakken til ORC. Han er måske den sejldesigner, som kender reglen bedst.

Med de nye sejl samt den brede erfaring må Hansen regnes blandt favoritterne: 

- Hansen, som har to sølvmedaljer i bagagen, må betegnes som en af favoritterne, dog er konkurrencen blevet stærkere med specielt Italia 9.98-bådene, forklarer Mads Christensen fra OneSails. 

Ung Döpping som taktiker

Ligeledes er Patrick Döpping med på båden som taktiker. Den unge Döpping kendes bedst som håbefuld Laser-sejler, hvor han blandt andet også gør sig på landsholdet. 

Grundet samarbejdet med landstræner Thomas Jacobsen, der gerne ser, at flere unge sejlere udvikler sig på storbådsscenen, har Döpping dog i denne uge skiftet Laserjollen ud med den noget større X-Yacht.  

Mesterskabet, som sejles frem til 8. juli, samt tracking kan følges her.
content-loader
content-loader
content-loader