Gå til hoved-indhold
Nordjyden Bent Ulrik Niss (t.h.) modtager her sidste års pris, overrakt af Christian Hangel. Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk SejlunionSejlklubber
Nordjyden Bent Ulrik Niss (t.h.) modtager her sidste års pris, overrakt af Christian Hangel. Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk Sejlunion

Hvem har lokket flere sejlere på vandet i 2017?

Sejlklubber, grupper og enkeltpersoner kan nu nomineres til Dansk Sejlunions Klubudviklingspris. Kandidater skal indstilles inden 31. december.

Af Sara Sulkjær |

Nye projekter, anderledes tiltag og videreudvikling. Mange klubmedlemmer yder hver uge en stor indsats for at fremme sejlsporten i Danmark. 

Arbejde, som Dansk Sejlunion siden 2008 har hædret med Klubudviklingsprisen, der hvert år uddeles til frivillige eller en sejlklub. 

Komité finder vinder 

Det er klubmedlemmerne selv, der indstiller kandidater til prisen. Ud fra bruttolisten udvælger en komité herefter op til otte topkandidater, der er med i den afgørende slutspurt. 

Komitéen, der består af Dansk Sejlunions sportschef Thomas Jacobsen, generalsekretær Mads Kolte-Olsen og bestyrelsesmedlem Christian Hangel, er ligeledes mændene, der får lov at udpege den endelige vinder: 

- Med Klubudviklingsprisen ønsker Dansk Sejlunion at anerkende det målrettede initiativ, den nyskabende idé eller den ekstraordinære indsats, som gør en forskel i klublivet, og som kan være til inspiration for alle i dansk sejlsport, forklarer unionen om vinderen på sin hjemmeside

Uselvisk og samlende 

Sidste år var det Bent Ulrik Niss fra Nordjysk Windsurfing Klub, der løb med prisen. I klubben har han skabt og udviklet flere tiltag, ligesom han både i klubben, regionalt og på nationalt plan har været tovholder for en række aktiviteter. 

Også Niss' uselviske personlighed og evne til at samle frivillige og løfte i flok var i fjor af afgørende betydning, da prisen skulle uddeles. 

Indstil en kandidat til Klubudviklingsprisen her

content-loader
content-loader
content-loader