Havnevagt under stormfloden: Der var knald på

Hurtige Berlin-Bøje kan vi vist godt begynde at kalde ham?

Jep, det er mig, bro- og Bus Two-frelser-Bondo, som skriver her! Man når stort set kun lige at trykke ”enter” og sende et par billeder af mandens skiw og småkage, så ligger der en ny artikel her på siden fra Berlin-Bøje. Stærkt, underholdende og oplysende! Gode billeder... 

Men synes da også lige, at I skal have de sidste dages oplevelser fra første hånd:

Tirsdag: Det var øv-vejr. En hel del vind fra vest-nordvest, regnbyger, koldt. Ikke en dag til at lave noget udendørs. Morgenkaffe, tænde for P4, tjekke vejrudsigt, se den nyeste tracking fra Vendée Globe (kom NU Alex, tæv den frøæder dér!), lige se om der er noget nyt på MinBaad.dk? 

Vejrudsigt igen, nu på DMI’s havprognoser, hvad finder vinden på? Indtil nu en helt almindelig morgen– men HVAD? Nu snakker de om stormflod i radioen. Så må der være noget om det. DMI.dk>Havprognoser>vandstand NU! Mere kaffe…

OK! Det ser skisme ud som om, der kommer til at ske noget, men stadig intet officielt varsel? Tjekker mailen. Hilsen fra Berlin-Bøje, hyggeligt, professoren pludrer også om vandstanden…

Sidst på eftermiddagen blinker den røde prik på DMI så, og prognosen viser en yderst sjælden lyserød farve på Køge Bugt – dvs. vandstand +1,5m over MSL (=Mean Sea Level, middelvandstand). 

Hermed begynder de fysiske og psykiske forberedelser:

Ét er sikkert. Papillon kommer ikke til at stå på grund, med fare for at skiwet tilter. Vi har før haft vand over broerne her i Hundige Havn.

Dagen efter orkanen i dec. 99 var min første gang her, og så er det sket nogle gange efter. Og så er der jo lige erfaringerne fra ”Allan” og især ”Bodil”, min første artikel her, som du forhåbentlig har læst? Men +1,5m, den er ny!

Summen af erfaringer er, at denne gang går du altså i land, inden det er for sent! Ikke en beslutning vi ”live-aboards” er meget for at tage. Men ”Grab-baggen” bliver pakket: Flydedragt, to nye redningsveste, kraftig lommelampe, kniv, ekstra strømper, gummistøvler, kamera, PC + tilbehør, telefon, solbriller, smøger og reserve-lighter. YEP, kom så bare an, fru Natur!  

Onsdag: Æg, bacon, ostemad, kaffe. Tjek mail. Hurtig-Bøje igen! –Nej nej, bliv du bare i Berlin, vi klarer den…

Så er det ellers bare i gang! Naboens forfortøjninger skal løsnes, strømkablet trækkes ombord, broen ryddes for et par ting, mine egne agterfortøjninger gøres så lange som muligt (jeg ligger med hækken mod land), et par detaljer surres og sikres. Husk at lukke døren. 

Så er det Bøjes tur, på vej ind mod land. På det her tidspunkt er vandet faktisk 30-40 cm under MSL, det er meget normalt, når det blæser en sjat fra vest. Men vi ved jo, at vandet kommer ved 14-tiden, så Bøjes fortøjninger bliver firet ud til grænsen. Det ser fint ud, Bus-Two rammer ikke pælene agter. Bro 3 melder klar!

Nu går den vilde jagt så ud over den ganske havn. To joller bliver hjulpet op på deres trailere. Carstens fortøjninger skal forlænges. Vi opfinder noget, for nye snore skulle man jo nødig ofre, vel?

Samme løsning på Anders og Gokkes båd. Virker fint. Et par andre både på bro 1 bliver løsnet. Nu ved 13-tiden er vandet så højt, at bådene begynder at løfte i broerne. Pas på pølserne og hovedet, når fortøjningen bliver løsnet, og båden hopper 30-50 cm op af vandet. Der er knald på. 

Den uundværlige trappestige og dens trofaste holder. Foto: Jens Bondo Rasmussen

Carsten og jeg fortsætter turen med en trappestige og en god skarp kniv i værktøjskassen. Ude midt på bro 7 begynder vandet at slikke under brædderne. Nu stiger vandet RIGTIG hurtigt.

Ifølge den sædvanlige arbejdsfordeling er Carsten stige-holder på broen, og jeg ude på en eller anden skude, hvor jeg skal bruge en skruetrækker til at brække snoren af klampen (-skal se at få lavet et kursus i klubben om krydstørn, knob og stik! Det’ jo utroligt noget tilfældigt ged folk laver!). 

Da skuden som forventet popper et godt stykke op af vandet, falder brodækket samtidig ned på plads, og Carsten står i vand til over anklerne. Nøøørj, nogle sjove ord han ku’ sige der, og jeg får mig en god griner på fordækket.

Indtil jeg kommer i tanke om, at jeg da også kun har almindelige godt slidte sikkerhedssko på! Hvad hjælper det så, at gummistøvlerne står oppe i skuret?

Stævnen på en Finnsailor 29 er nu over hovedhøjde, og med vores dejlig kolde våde tæer bliver vi enige om, at det må være på tide med den forfriskning, som Anders gerne skulle have klar i fiskeklubben.

Den er der, og sjældent har det været så godt at skifte strømper. Til gengæld er strømmen gået et eller andet sted hen, mens vi har været væk. Det har altid undret mig, hvor går lyset hen, når det går ud? HMM, fandt heller ikke ud af det i går!

Finnsailor i hovedhøjde. Foto: Jens Bondo Rasmussen

Mørket begynder at sænke sig, og temperaturen i skuret ligeså. SKOD! Men så stikker havnefoged Thomas lige hovedet ind og fortæller, at der stadig er lys og varme ovre i sejlklubben. Selskabet forhaler meget hurtigt og bliver til et endnu større og hyggeligt selskab. Der er flere, som er blevet landforvist, kan man vel godt kalde det? 

Der er ikke rigtig mere, man kan gøre udenfor. Alle broer er under 30-40 cm vand. Så snakken går lystigt, mest noget sejlads.

Vi er en del, som får lært hinanden meget bedre at kende. Vores nye forpagtere Ebbe og Jytte har også noget flydende lige uden for døren, som de lige skulle ned og kigge til: Danmarks grimmeste jolle!

Ja det er altså mandens egne ord! Godt han selv sagde det først, for alle er rørende enige med ham. Straks de er i klubben og ser os andre, bliver der smidt kaffe, klejner og andet julegodt på bordet. 

Torsdag: Det blev vel til i alt 1,5 times søvn på tre stole i nat? Vi havde løbende stikprøve-ekspeditioner ude. Ved 03.30-tiden var broerne til at få øje på igen, og Sigurd og Anna listede ud og gik til køjs for enden af bro 2. Leon snorkede ovre i hjørnet på gulvet.

Nå, men kl. 8 i morges gik havnefogeden og jeg så på jagt efter den manglende strøm. Thomas fandt den også et eller andet sted, mens jeg tryllede en kande kaffe ud af en maskine fra fiskehuset. Nå ja, og det var vel så det?

Nææ nej, i løbet af natten spillede fru Natur så lige næste kort ud: FROST og en frisk vind fra nord.

Hvordan bliver de her dejlig gennemblødte broer så? Som gammel ishockeyspiller vil jeg mene, at de i dag ville egne sig ganske glimrende til curling på højt niveau. Så formiddagen forsvandt hurtigt med at rende rundt og advare og passe på de folk, som ville ud og justere fortøjningerne tilbage. 

For ikke at tale om ”kaos-turisterne” som lige var ude og lufte hunden og lige skulle se, hvordan det var gået ”nede på havnen”. ”HOLD JER VÆK FRA BROERNE UDEN REDNINGSVEST!!!” Nordenvinden sørgede ligeså pænt for, at en makker og jeg ikke kunne trække Papillon tilbage til broen. ÆV! 

Mellem 13 og 14 sov jeg som en sten her på bænken i fiskehuset, indtil et andet medlem kom og skulle ha’ sig en pils.

Jeg røg med på spøgen. Her kl. 19.30 var jeg ude i vindstille og få trukket Papi ind på plads. Men jeg orker simpelthen ikke at sætte strømmen til og skulle varme op fra -6 til noget fornuftigt nu. Det må blive i morgen. GODNAT.

Naboen Steen. Kl. 21 var jeg samme sted, med vand til midt på lårene. Foto: Jens Bondo Rasmussen