Gå til hoved-indhold
Frans Maas havde selv designet båden, der mistede kølen under kapsejladsen. Foto: Royal Belgium Yacht ClubKapsejlads
Frans Maas havde selv designet båden, der mistede kølen under kapsejladsen. Foto: Royal Belgium Yacht Club

Båddesigner omkommet efter kæntring i kapsejlads

Hollandske Frans Maas og fem andre sejlere mistede kølen under en belgisk kapsejlads. To er omkommet, én er savnet og tre er i sikkerhed efter ulykken.

Af Sara Sulkjær |

Den belgiske kapsejlads Light Vessel Race blev lørdag 1. juni ramt af en tragedie, da kølbåden Capella mistede sin køl og efterfølgende kæntrede. Det skriver ybw.com.

Båden var ejet og designet af Frans Maas, der sammen med sin fem mand store besætning sejlede båden, da ulykken indtraf. 

En erfaren besætning

Mandskabet nåede tilsyneladende ikke at udsende et mayday, hvorfor de første besætningsmedlemmer først blev fundet seks timer efter kæntringen. 

Her klyngede tre mænd, der indtil videre er de eneste overlevende fra ulykken, sig til bådens skrog. Mænd, der på ingen måde kan betegnes som uerfarne sejlere:

- Der var temmelig meget vind, men forholdene var bestemt ikke usædvanlige. Bådens besætning var sandsynligvis de mest erfarne kapsejlere fra vores område, fortæller Royal Belgium Sailing Club (RBSC), der arrangerede kapsejladsen. 

Kilde: ybw.com 

content-loader
content-loader
content-loader