Gå til hoved-indhold
verskuddet er resultatet af en stram økonomistyring gennem hele 2016, hvor vi har været bevidste om at spare op frem mod 2017, siger Hans Natorp, formand for Dansk Sejlunion. Foto: Troels LykkeSejlklubber
verskuddet er resultatet af en stram økonomistyring gennem hele 2016, hvor vi har været bevidste om at spare op frem mod 2017, siger Hans Natorp, formand for Dansk Sejlunion. Foto: Troels Lykke

Dansk Sejlunion har overskud på 2,2 mio. i 2016

Overskuddet investeres direkte ind i mellemåret 2017, hvor Dansk Sejlunion har mærkbart faldende indtægter.

Af Troels Lykke |

Dansk Sejlunion kom ud af 2016 med et stort overskud på 2,2 mio. kr., viser det netop fremlagte årsregnskab.

Beløbet dækker over et reelt driftsoverskud på ca. 1,6 mio. kr., mens et beløb på 607.000 kr. stammer fra en regnskabsteknisk ændring, hvor OL-midler - efter ønske fra revisionen - er overført fra hensættelse til egenkapital og dermed figurerer som et ekstra plus på bundlinjen. 

"Overskuddet er resultatet af en stram økonomistyring gennem hele 2016, hvor vi har været bevidste om at spare op frem mod 2017, som bliver et år med faldende indtægter," siger Dansk Sejlunions formand, Hans Natorp, om årets resultat. 

Han udpeger tre forhold, der har været afgørende for resultatet på bundlinjen. 

Indsats for at sikre indtægter - bl.a. ved at hente ekstern finansiering af Meeting Point ved OL i Rio. Desuden blev der skabt grundlag for momskompensation, der skete salg af grej og både, og så var kontingentindtægten højere end budgetteret. 

Indsats for bedst mulig driftsøkonomi - bl.a. ved besparelser på containerindretning ved OL i Rio og tilsvarende eksempler, hvor hensyn til optimeret driftsøkonomi har været afgørende for, hvordan projekter og aktiviteter er afviklet.

Et eksempel er sejlkalender.dk, der er udviklet på en eksisterende og gennemprøvet platform, hvilket sikrer lav driftsudgift - og hvor der samtidig er mulighed for ekstern sponsorering. 

Generelle besparelser - Dansk Sejlunion har i 2016 hentet besparelser på godt 700.000 kr. på den interne drift, det vil sige administration, vareforbrug, transport, kommunikation, rejser, møder mv. 

"Godt resultat i et krævende år" 

"Overskuddet er resultatet af en lang række indsatser og justeringer, der alle tager afsæt i vores overordnede fokus på stram økonomistyring," siger Hans Natorp og fortsætter: 

"Vi kan på den baggrund være særdeles godt tilfredse med resultatet for 2016. Det har været et krævende år med udgifter til OL-deltagelse langt væk fra Danmark. Vi kan glæde os over, at det alligevel er lykkedes at holde os inden for budgetterne - og mere til," siger han. 

Bestyrelsen har valgt at overføre 1,0 mio. kr. af overskuddet til den frie egenkapital, som herefter er på 4,7 mio. kr. De 1,2 mio. kr., der udgør den resterende del af overskuddet, overføres til den reserverede egenkapital for Elite og Talent for derigennem at sikre sejlerlandsholdets aktiviteter i en periode, hvor elitesejlernes finansiering via sponsorater endnu ikke er afklaret. 

Dansk Sejlunions samlede egenkapital var ved udgangen af 2016 på i alt 7,8 mio. kr. - bestående af henholdsvis fri egenkapital (4,7 mio. kr.), reserveret egenkapital for Elite og Talent (1,2 mio. kr.) og lånefonden (1,9 mio. kr.). 

Trækker på opsparing i 201 

"Dansk Sejlunion går ind i 2017 med en solid egenkapital. Det kommer os til gode her i 2017, hvor vi trækker på opsparingen for at kunne opretholde et højt aktivitetsniveau," forklarer Hans Natorp med henvisning til Dansk Sejlunions budget for 2017, hvor det budgetterede resultat er på minus 2,9 mio. kr. 

Baggrunden er, at Dansk Sejlunion har et samlet indtægtsfald på cirka 8,8 mio. kr. fra 2016 til 2017.

En stor del af nedgangen er naturlig som følge af lavere omsætning i et efter-OL-år, ligesom også Sejlsportsligaens udskillelse fra Dansk Sejlunion udgør en væsentlig andel. Derudover indebærer den nye aftale med TORM Fonden (2017-20) et årligt indtægtsfald på 4,7 mio. kr., (fra 6,7 til 2 mio. kr.). 

Økonomi - central udfordring 

"Den fremtidige økonomi er lige nu en helt central udfordring for Dansk Sejlunion. Vi har brug for at hente øget ekstern finansiering for at kunne opretholde vores aktivitetsniveau efter 2017, og den opgave arbejder vi på med fuldt fokus. Det er vores vigtigste opgave lige nu," understreger Natorp. 

"Heldigvis har vi attraktive varer på hylderne. Ikke mindst et sejlerlandshold i verdensklasse, ligesom vi også med Vild med Vand har vist, at vi formår at hente ekstern finansiering til andet end eliteområdet," siger Hans Natorp.

content-loader
content-loader
content-loader