Gå til hoved-indhold
En helt ny og toptunet Int. Moth koster mellem 140.000 og 180.000 kr. Brugte og ældre modeller er dog væsentlig billigere. Foto: MothclassKapsejlads
En helt ny og toptunet Int. Moth koster mellem 140.000 og 180.000 kr. Brugte og ældre modeller er dog væsentlig billigere. Foto: Nicolaj Schwaner

Tidligere OL-bronzevinder sejler DM i Int. Moth

For første gang i lang tid sejles stævne i Moth-klassen. Det er med blandt andre tidligere OL-sejler i 49er Peter Lang på startlinjen.

Af Sara Sulkjær |

En stor del af de danske Int. Moth-sejlere har meldt deres ankomst, efter at Middelfart Sejlklub hurtigt har stablet et DM på benene i weekenden.

Det er de lokale Middelfart-sejlere, Peter Quorning, Frederik Just Melson og Peter Lang, der i 2012 vandt OL-bronze med Allan Nørregaard i 49er, der har sat skub i arrangementet for de flyvende Moth-joller. 

Action nær land

Foruden de tre lokale sejlere vil ni både fra Danmark og Tyskland lægge klar på startlinjen, når DM-stævnet skydes i gang lørdag kl. 13.00. 

- Sejladserne er planlagt til at foregå mellem Fænø og Middelfart Lystbådehavn. Med den forventede vindretning vil der være masser af action tæt på lystbådehavnen, garanterer Moth-sejler Hans Rasmussen i en mail til minbaad.dk.

Det er muligt at kigge nærmere på de lynhurtige joller lørdag formiddag, der kan sejle 25 knob med en erfaren Moth-sejler ved rorpinden. 

content-loader
content-loader
content-loader