Kiwien Peter Burling blev igen World Sailor of the Year
Team Brunel's Peter Burling blev World Sailor of the Year for at styre Team New Zealand til sejr i America's Cup. Lige nu sejler han for Bouwe Bekking i Atlanterhavet.
Han sejler med i Volvo Ocean Race hos Bouwe Bekking og er på sin første Volvo Ocean Race, hvor han lærer en bunke, fortalte han til minbaad.dk fornylig i Alicante i et interview.
Nu er OL-guldvinderen fra 49eren i Rio selvfølgelig igen World Sailor of the Year. Det kom frem i nat i Mexico, hvor danske Kim Andersen, præsident for World Sailing og en masse andre samles.
Burling fik prisen for at styre Emirates Team New Zealand i America's Cup, hvor holdet slog Oracle Team USA på Bermuda i finalen.
Holdkammerat på Mapfre
Holdkammeraten fra AC-holdet og 49eren, Blair Tuke, sejler også med i Volvo Ocean Race for favoritten Mapfre, mens Oracle-sejler fra AC, trimmer Kyle Langford er med hos Team Brunel.
- De driller tit hinanden omkring America's Cup. Burling er the Golden Boy, en rigtig vindertype, som vi er glade for at have på Brunel, siger Bekking til minbaad.dk.
Peter Burling bruger her sin erfaring fra 49eren. Brunel er lige nu på en 5. plads i Volvo Ocean Race, 51 sømil efter førende Vestas 11th Hour Racing med Jena