Læserbrev: Duelighedsbeviset som begrænsningens kunst

Overordnet skal den afsluttende duelighedsprøve vel sikre en fornuftig holdning til den respekt, man bør have, når man begiver sig ud på vandet, kombineret med en basal parathedsviden og kendskab til, hvordan man planlægger og afvikler en sejlads, uanset om den er lang eller kort.

Det er her begrænsningens kunst kommer ind i billedet. Undervisningen bør ikke udvikle sig til en legeplads for navigations- eller tovværksnørder. 

Vi, der har været med i mange år, kan altid finde en detalje, som vi ikke fatter en sejler kan leve foruden. Vi har svært ved at lægge bånd på os selv.

Derfor er jeg nødt til at nævne, at den test, som Benjamin Kristensen i sit læserbrev ”Kan du bestå duelighedsprøven” henviser til, ikke bør skræmme nogen fra at deltage på et duelighedskursus, for den går i en detaljegrad som er prisværdig, men ikke repræsentativ for bekendtgørelsen om duelighedsbeviset.

Blot for at nævne et eksempel fra testen om søvejsregler er det ikke obligatorisk stof at kende blinksignalet for signalbogstav Q, ”mit skib er smittefrit og jeg søger om frit samkvem med land”.

(I øvrigt er der min. to faktuelle fejl. Trafiksepareringer er ikke kun for kommercielle skibe (læs evt. regel 10), og det kan ikke, når et skib er beskæftiget med fiskeri bortset fra trawl, afgøres om det er let, når det kun fører kendingslysene rød over hvid og ikke andet (læs evt. regel 26(a), 26(c)(i) og 26(c)(ii)). 

I min egen undervisning henviser jeg med stor glæde til Duelighed.dk, men med advarsel om detaljegraden.

Den nye censorordning lover dog godt på to fronter. Først og fremmest åbner den for muligheden for større gennemskuelighed i prøvekravene hos udbyderne og forhåbentlig en mere striks kontrol, end den Søfartsstyrelsen (SFS) indtil nu har haft mulighed for. 

Jeg har faktisk aldrig hørt nogen klage over den undervisning, de har fået, men jeg har måtte lægge øre til megen hån af selve prøven, og jeg ved godt, de ikke kan lide at høre det i SFS, det er ikke desto mindre oplevelsen. 

Derudover åbner censorordningen for muligheden for udarbejdelse af undervisningsplaner, der inden for rammerne af bekendtgørelsen, er afstemt med den digitale tidsalder.

Alt i alt to gode chancer for en savnet udvikling, som da heldigvis overordnet stadig skal godkendes af SFS, så vi forhåbentligt ikke ender i  det mudrede vand, Benjamin Kristensen frygter.

Med venlig hilsen