Gå til hoved-indhold
Otto Strandvig var bedste dansker i Sverige. Foto: Segelsällskapet ÅmalsvikenKapsejlads
Otto Strandvig var bedste dansker i Sverige. Foto: Segelsällskapet Åmalsviken

Finn: Otto Strandvig bliver 2'er til svensk mesterskab

Danskeren var med helt fremme blandt de bedste svenske Finnjollesejlere. Den flotte placering kom dog i fare på stævnets sidste dag.

Af Sara Sulkjær |

Sveriges største sø Vänern dannede i weekenden rammen om svenskernes mesterskab. Blandt 38 startende havde også seks danske sejlere fundet vej til stævnet, hvor særligt Otto Strandvig havde medbragt god fart i båden. 

Truet på sidstedagen

Efter de otte sejladser kunne danskeren derfor glæde sig over en andenplads ved mesterskabet, hvor han blandt andet sejlede fire andenpladser i hus. 

På stævnets sidste dag var den flotte placering dog ved at komme i fare, da svenske Frederik Tegnhed med en prik i dagens første sejlads overtog andenpladsen. Det skriver Finnjolleklubben på sin hjemmeside

Med en tredjeplads i sidste sejlads var Strandvig atter tilbage, og danskeren kunne dermed sætte kursen mod Danmark med en andenplads i bagagen. 

Overlegen vinder 

Svenske Björn Allanson på førstepladsen var der dog ingen, der kunne røre. Med imponerende syv førstepladser og en enkelt andenplads ved stævnet er der ingen tvivl om, at han kan gå på podiet som Sveriges bedste Finnjollesejler. 

Stævnets tredjeplads tog Frederik Tegnhed sig af. Han var ligeledes den eneste sejler, der formåede at krydse målstregen før Allanson. Det skete i syvende sejlads.  

Se alle resultaterne fra det svenske mesterskab her

Torsdag mødes de danske samt flere udenlandske Finnjollesejlere igen til DM i Nykøbing Sjælland. 

content-loader
content-loader
content-loader