Langtursbog over Atlanten: Frihed er noget man tager

- En sejlads der ind imellem byder på udfordringer, men hvor der også er perioder med rolige dage med fiskeri, og hvor der er tid til tanker, fortæller Leo Schmidt fra Middelfart.

Øer ligger som perler på en snor

Særlig omtale af Dansk Vestindiske Øer

Læs her første kapitel fra bogen FRIHED

Dramatik i natten

Det er lørdag den 13. februar om bord på sejlbåden Galadriel, der befinder sig midt på Atlanterhavet på vej fra De Kanariske Øer til Caribien. Det er sejladsens 13. dag, men vi er ikke overtroiske. Med om bord har jeg Hans, en god og erfaren sejlerkammerat.

I en periode på mere end en uge har vi haft op til hård vind. Det seneste døgn har vi oplevet, at vinden er tiltaget i styrke til 14 meter pr. sekund (ms), og om natten har byger med endnu mere vind indhentet os bagfra.

På min nattevagt sidder jeg og holder udkig og lader blikket vandre rundt ud over havet. Vinden larmer og fremkalder høje toner fra riggen. Lydene akkompagneres af bruset fra bølgerne. 

Jeg bliver lysvågen, da en stor bølge rammer Galadriel samtidig med et vindstød på over 16 ms.

I samme nu lyder et brag fra fordækket, og straks efter kommer larmen fra et voldsomt blafrende forsejl. Vind og sejl rusker riggen faretruende.

I den mørke nat er det umuligt at se, hvad der er sket. Derfor flyver forskellige tanker igennem mit hoved så som: Risikerer vi, at masten brækker, og hvad skal vi så gøre her midt ude på Atlanterhavet?

Larmen har vækket Hans, og han står nu allerede i cockpittet. Motoren bliver startet, og vi forsøger at danne os et hurtigt overblik, men det er svært i den sorte overskyede tropenat, så vi tænder dækslyset.

Nu ser vi, at spilerstagen er revet af beslaget på masten. 

Hans går på fordækket, og i den vanskelige situation med kraftig vind og høj søgang, får han stagen afmonteret. Jeg ruller sejlet ind. Alt kommer igen under kontrol.

Det viser sig, at beslaget i enden af spilerstagen er flækket! 

Vi surrer stagen fast til dækket, og ruller forsejlet ud igen. Sejladsen fortsætter.

Naturligt reaktionsmønster

Dagen efter laver vi en midlertidig løsning, så stagen kan sættes og forsejlet spiles igen.

Når farlige situationer pludselig opstår på åbent hav, kan den følelsesmæssige reaktion gradueres på en skala, der går fra nervøsitet til frygt.

Den situation, vi oplevede sidste nat, gjorde mig utryg, men kun i et kort øjeblik, for nervøsiteten blev hurtigt fortrængt af konstruktive tanker om, hvordan vi skulle takle situationen og løse problemet.

Jeg tror, at det er et helt naturligt reaktionsmønster, og det forhindrer, at nervøsiteten udvikler sig til frygt, eller til det der er værre. 

Som i Frømandskorpset

Det blæser stadig op til kulingstyrke. Høje bølger tårner sig op, og ruller ind under Galadriel bag fra. Oppe fra en bølgetop kan vi se langt, men nede i dalene er udsynet ret begrænset.

Med det vejr vi har lige nu, er madlavning mere end en udfordring. Det er næsten umuligt at arbejde ved pantryet. Den står derfor på nødrationer. Varmt vand ned i en pose med frysetørret mad, omrøring og maden er klar.

Vi spiser frysetørrede vakuumpakkede madrationer ligesom frømændene i søværnet. Om det så er det eneste, vi har til fælles med søværnets frømænd, vil vi lade andre om at vurdere, men alt er jo som bekendt relativt.

Udfordringen i at krydse Atlanterhavet i en mindre sejlbåd har vi taget, og foreløbig kan vi sige, at den udfordring passer godt til os.

Vi er på vej med passatvinden på langturssejlernes hovedvej hen over den blå planet til Caribien. Om tre dage skulle vi få mindre vind. Det ser vi frem til.

Hvordan jeg er nået hertil, og hvad der venter herefter, det er, hvad bogen FRIHED handler om. Mange tanker, følelser, overvejelser og handlinger er gået forud, og nu stævner vi mod nye spændende og eksotiske oplevelser.

Sådan var turen til Caribien og op til Bermuda og hjem igen til Europa. 

69-årige Leo Schmidt mødte vi på Boat Show, hvor han holdt foredrag. - Sejlads er krøbet ind under huden på mig. Det giver livskvalitet og motivation til at sætte nye mål og handle for at nå dem. Vi har hele tiden planlagt et år ad gangen. Drabant 330eren Galadriel står på land i Almeriamar i Sydspanien. På vores flybilletter står der 4. april. Vi skal have oplevelser i Sydspanien inden der lægges kurser mod Balearerne Sardinien og ...., fortæller forfatteren, tidligere skoleinspektør til minbaad.dk i dag. Foto: Troels Lykke