Gå til hoved-indhold
Her stod jeg så og så sejlsport i 30 sekunder. Det var svært at se bådene i medal race i søndags. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Her stod jeg så og så sejlsport i 30 sekunder. Det var svært at se bådene i medal race i søndags. Foto: Troels Lykke

VM-testfinale i Aarhus lå ret langt fra land

Minbaad.dk tog på havnen for at se finale i Laser og Finnjolle i Aarhus, men kunne kun se jollerne med en kikkert. VM-chef Klaus Natorp svarer på kritik.

Af Troels Lykke |

Sejlsport skal være en publikumssport, men det udeblev i søndags under VM-test for de olympiske klasser. 

Minbaad.dk opgav og se finalen. Banelederen havde nemlig lagt banen langt fra den lange nordmole i Aarhus Ø, hvor der før har været sejlads tæt på land med stor succes i blandt andet 49erFx EM.

Siden er der kommet flere store huse til, herunder det nye sejlsportscenter, der kan tage vinden fra sejlerne.

Natorp: Vi skal tættere på

VM-chef Klaus Natorp forklarer i dag til minbaad.dk, før der om et år er VM for 1500 OL-sejlere i Aarhus.

- Vi havde den absolut sværeste vindretning i søndags, den kom fra vest og gik langs molen. Banelederen skal sikre at der er plads nok til at krydse, og til også at kunne justere banen i forhold til vinddrejninger. Ud fra dette vurderes det, hvor tæt man kan gå på land. Og det er netop en af grundene til at vi har test-eventen, netop at banelederne og sejlerne kan lære området at kende. Aarhus Ø er et vilkår (med høje huse, red.), og jeg regner bestemt med at vi er tættere på land med bådene i finalen ved VM næste år, forklarer VM-chef Klaus Natorp, der var ude og se finalen fra en gummibåd.

Storskærm, speak og sailby

Han fortæller samtidig at VM-finalen for OL-klasserne får et helt særligt set-up.

- Bådene bliver linet op foran det nye sejlsportscenter og der bliver storskærm, speak og gps-tracking på bådene, samtidig vil sejlerne komme helt tæt forbi molen og lave en sailby, også efter sejladsen.

Det var den pågældende baneleder og race officer fra World Sailing, der lørdag og søndag bestemte hvor tæt på land finalen skulle sejles.

Her skal VM-finalerne sejles næste år, håber vi på, men her springer vinden helt utroligt meget. Den nye sejlsportscenter ses foran skoven. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader