Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Kapsejlads i modelbåde - efter kapsejladsreglerne

Det behøver ikke tage en masse tid og koste mange penge at sejle. Modelbåden Dragon Force 65 er på flere punkter en tro kopi af en 'rigtig' sejlbåd.

Af Sara Sulkjær |

Ikke kun jolle- og kølbådssejlere kan med et nørdet blik beskæftige sig med bådens trimning. Også modelbådssejlerne deler denne interesse, når de i eksempelvis en Dragon Force 65 uden motor træner eller sejler stævner. 

9,15 cm kulfibermast 

Den 65 centimeter lange modelbåd er designet i 2013 med det klare formål at gøre sejlads med modelbåde tilgængelig for et større publikum. Derfor kan en båd erhverves til under 2000 kr., alt inklusiv.

Det har gjort båden populær i flere lande, hvor der sågar arrangeres større stævner bådene imellem. Konkurrencen har samtidig betydet, at der er designet en ny og forbedret udgave af båden, en Dragon Force RG65. 

Den nye model har en 9,15 cm højt kulfibermast, ligesom her er storsejl og fok, som det kendes fra de klassiske sejlbåde.  

Første stævner i Danmark 

Modelbåden er også nået til Danmark, hvor eksempelvis omkring 15 sejlere hver søndag mødes til træning i Faaborg, skriver detrigtigefaaborg.dk.

Det var også her, at man i midten af december afholdte det første officielle Dragon Force-stævne i Danmark. Her lykkedes det i let vejr at skyde ni sejladser i gang og finde en samlet vinder, der blev Odense-sejler John Peterson. 

Se video af modelbåden øverst i artiklen. For interesserede kan båden i Danmark købes hos fjernstyret.dk her

Der kapsejles til stregen i modelbådsklassen. Foto: Buzz Coleman

Bådene har et sejlareal på 2226 kvadratcentimeter. Foto: PR-foto

content-loader
content-loader
content-loader