Gå til hoved-indhold
I Snipe-klassen findes mange mix-besætninger. Fotograf: Lasse ThomsenKapsejlads
I Snipe-klassen findes mange mix-besætninger. Fotograf: Lasse Thomsen

Pinsestævne for Snipejoller i Espergærde - ny sponsor

Nordeuropas største Snipejollestævne skifter sponsor til NB (Nørrebro Bryghus) Snipe Cup. Det er 49. gang at Espergærde Sejlklub holder det internationale stævne.

 

Af Troels Lykke |

Siden 1969 og frem til 2006 har Wiibroe været sponsor, og i de sidste 10 år har Harboe Bryggerierne lagt øl og navn til stævnet.

Det 49. pinsestævne for Snipejoller afholdes som altid i Pinsen og i år sker det den 3.-5. juni i ­­­­­Espergærde. Der forventes 30-40 joller fra Skandinavien, Belgien, Spanien og Italien.

Det fortæller Espergærde Sejlklub til bådpressen.

Stævnet arrangeres af Espergærde Sejlklub, og havnen bliver base for tre dages konkurrence, hvor der forsøges at nå 9-11 kapsejladser på udlagte baner ud for havnen.

200 forskellige øl fra Nørrebro Bryghus

Nørrebro Bryghus åbnede september 2003 i Ryesgade, København, som bryggeri og øl-kulturhus med tilknyttet restaurant og bar. Det har fra dag et været Nørrebro Bryghus’ mål at medvirke til at hæve og markant udvide dansk øl-kultur.

Bryggeriet har på et årti stået fadder til mere end 200 forskellige øl fra de letløbende til de bomstærke og fra de lyse til de kulsorte.

Fælles for dem alle er at de er brygget med legesyg og nysgerrig kærlighed. Nørrebro Bryghus tilbyder i dag et bredt udvalg af specialøl, der er kendetegnet ved, at de alle er økologiske, dansk produceret og af højeste kvalitet.

Kom ned på havnen og nyd de mange sejlere på vandet eller mærk stemningen når besætningerne kommer land efter nogle forhåbentlig gode sejladser, fortæller Espergærde Sejlklub.

content-loader
content-loader
content-loader