Gå til hoved-indhold
På Bavaria S30 er solsengen udskiftet med sidegruppe, som er oplagt under de danske vejrforhold. Foto: Sara SulkjærStore både
På Bavaria S30 er solsengen udskiftet med sidegruppe, som er oplagt under de danske vejrforhold. Foto: Sara Sulkjær

Bavaria S30 er perfekt til førstegangskøberen

Vandsjov og hurtig sejlads på kortere og længere ture. Bavaria S30 kan lidt af det hele og er derfor en god første båd. Se den på Boat Show.

Af Sara Sulkjær |

Den tyskproducerede Bavaria S30, som netop nu har Danmarkspremiere på Fredericia Boat Show, henvender sig særligt til helt nye sejlere, som drømmer om gode oplevelser på vandet: 

- Den er perfekt som første båd. Er du til sol og vandsjov, og kan du lide vind i håret, er båden et oplagt køb, forklarer Pauli Andreasen fra Dansk Marine Center til minbaad.dk.

Til dags- og ferieture

Med stor badeplatform og en maksimal fart på 40 knob, som er rigeligt til at trække et par vandski, ligger båden op til masser af vandsjov. 

Samtidig kan sidegruppen omdannes til stor solseng, mens der under dæk er agterkøje og desuden mulighed for to køjepladser i salonen.

Dermed er båden oplagt til såvel dags- som ferieture for et par eller mindre familie.

Prisen på båden starter fra 806.000 kroner. 

I salonen kan bordet lægges ned, så her dannes én stor køje. Foto: Sara Sulkjær

Den store platform indbyder til badeture på de varme sommerdage. Foto: Sara Sulkjær

I agterkahytten findes fin dobbeltkøje. Foto: Sara Sulkjær

På standen kan du ligeledes se smarte tasker og penalhuse, som er lavet af gamle redningsflåder og Elvstrøm-sejl. Firmaet Grünbag står bag. Foto: Sara Sulkjær
content-loader
content-loader
content-loader