Gå til hoved-indhold
Gode kapsejladsjoller kan man købe fra 20.000 kroner og opefter.  Foto: Laser Danmark.Udstyr
Gode kapsejladsjoller kan man købe fra 20.000 kroner og opefter. Foto: Laser Danmark.

Gode råd til køb af Laser jolle

Når man køber en brugt Laser jolle skal man huske nogle få ting der skal være i orden. Laser Danmark har lavet en vejledning til køb af Laser joller.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Sæsonen går på hæld og nogle vil måske sælge ud af deres udstyr. Det er en oplagt mulighed for at gøre et godt køb og gøre sig klar til sæson 2018. Laser Danmark har lavet en liste over, hvad du skal være opmærksom ved køb af brugte joller og grej.

Laser jollen holder normalt i mange år, og en 10 til 15 år gammel laserjolle kan sejle lige så godt som en helt ny, hvis man har passet den ordentligt.

Troværdighed

Vurder sælgerens troværdighed. Prisen på en brugt laser jolle overstiger normalt ikke 45.000 kroner.

Normalt vil man betegne en komplet jolle under 15.000 kroner som en strandjolle, men man kan være heldig. Gode kapsejladsjoller kan man købe fra 20.000 kroner og opefter. Man skal dog forvente at de fleste brugte joller koster fra 30.000 kroner og opefter.

Identifikation af jollen

På agterspejlet er det slået et nummer ind, dette er skrognummeret eller Hull Identification Number (HIN). Læs her hvordan nummeret afkodes.

Skroget

Det vigtigste når man skal købe en jolle er tætheden. Utæthed gør, at der samler sig vand mellem de to skrogdele, over- og underskal i glasfiber/gelcoat. Dette kan føre til osmose på længere sigt.

For at teste tætheden kan man åbne bundproppen og vippe båden for at se om der er vand i skroget. En person holder båden i bagenden, og en eller to personer løfter bådens næste opad, så det vand der eventuelt gemmer sig forrest også kan komme ud.

Man skal også være opmærksom på at der kan være lidt kondens i skroget. Dette er ikke ensbetydende med at skroget er utæt, men kan skyldes fugtighed i luften, eller at noget vand er kommet ind gennem jollens åndehul.

Rig

Den største skade ved bom og masterne sker ved iring mellem aluminium og stål, typisk hvor beslag er nittet fast.

Ved undermasten og bom er det mest kritiske sted kick beslaget. Det vil altid være lidt iring, men vær opmærksom på at det ikke har medført brud i aluminium på mast eller bom.

Popnitterne ved alle beslag skal sidde godt fast, de må ikke kunne bevæge sig, ellers skal de skiftes.

Sejl

Sejlpindslommerne skal være hele og der skal ét sæt sejlpinde med, bestående af to lange og 2 kort sejlpind.

Laser sejl er ikke specielt holdbare. En sprød dug er dog et godt tegn på at det stadig er et godt sejl.

Ror og sværd

Rorpinden skal passe godt i rorbeslaget. Sær roret og rorpind på jollen og se om det kan bevæge sig frit over løjgangsblokken på jollen. Man kan teste det ved at holde for enden af rorpindsforlængeren og presse rorprinden ned. Den må ikke røre blokken.

Man kan rette op på det ved at sætte et stykke plastik under rorpinden, men det er rarest, at man har en rorpind og et ror der passer sammen fra starten af.

Rorpinden og rorpindsforlængeren er enten af aluminium eller kulfiber. Kulfiber rorpindsforlængeren kan være repareret. Rorpindsforlænger leddet må ikke være mørt eller knækket.

Læs flere gode råd om køb af brugte laser joller her.

Dragonfly 32 Evolution vinder prisen som Årets Multihull 2019

Dragonfly 32 Evolution er lige nu udstillet på bådmessen Multihull Boat Show i La Grande Motte, Frankrig, frem til på søndag 28. april. Her fik den danske trimaran, med ny wawe-piercing-skrog, en fornem pris.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites