Gå til hoved-indhold
Trolling
Team Simone - 22 fod af høj klasse fra Kalundborg

Formfuldendt trollingbåd fra Kalundborg

Allan Nielsen fra Team Simone byder velkommen ombord på hans smækre Quicksilver 640W.

Af Jan Kreuz |

Motorbaadsnyt fortsætter artikelserien om nogle af Danmarks bedste trollingfiskere, og denne gang går turen til Kalundborg, hvor skipper Allan Nielsen giver os mulighed for at komme ombord på Simone, som er en 22 fods Quicksilver 640W med en fuldblods Mercury Verado 135HK på hækken.

Allan fortæller om en båd, der valgt ud fra aktive fiskemæssige valg, men også muligheden for at tilbringe kvalitetsstunder sammen med fru Jannie og børnene Oliver og Simone. 

På den fiskemæssige front er det trollingfiskeriet, der trækker mest - her er Anders Hansen den udvalgte gast, og både fiskere opnåede fine fisk i det netop overstående TMB2016, Allan med en fin fisk på 14,25 kg. og Anders med 13,5 kg. som største fisk.

Skipper Allan Nielsen med flot laks

Gast Anders Hansen og skipper Allan Nielsen

Team Simone er på vandet op til 60 dage om året og udover trollingfiskeriet efter laks og havørred, rummer dagene enkeltture efter torsk og fladfisk samt afholdelse af sommerferie i båden.

Flerdagsturene og sommerferien har betydet at Simone er udstyret lidt udover det sædvanlige, f.eks. vil et Webasto Airtop 40D marinefyr tage toppen af de kolde dage.

Skipper Allan Nielsen beretter om et stort hensyn til sikkerhed, og specielt tåge- og natsejlads, har bevirket at der er kommet en 4G bredbåndsradar og AP Autopilot med ekstra display på agterdæk, samt en kraftig RS90 VHF-radio i båden.

Derudover er den dejlige båd udstyret med en Simrad-kerne, bestående af bl.a.

3 Stk. Simrad NSS EVO 2 i 12 tommer

V5035 Class A AIS transponder IS 40 samt vindfane

Go free Wifi modul Structurescan 3D

Airmar B175W-H ekkolodstransducer

Sonichub musikanlæg

Et fortroligt kig ind i cockpittet på Simone 

Selv fra agterdækket kan den mindste bevægelse følges

Alt sammen koblet i netværk, så fleksibiliteten i instrumenterne udnyttes optimalt.

Af 2 særlige features fremhæver Allan, Simrad-instrumenternes touch-skærme i kombination med den runde drejeknap, der er særdeles nyttig når vejret er lidt skrubbet samt 4G Bredbåndsradaren som tegner et yderst fint billede og slår på stort set alt inkl. egne sideplanere i stille vejr. 

content-loader
content-loader
content-loader