M32 i Aarhus - to danske både er med
M32 Series Scandinavia besøger Aarhus på torsdag. Kan Jonas Warrer vinde på hjemmebane. Han har tidligere vundet serien to gange. Michael Hestbæk deltager også med hold
Det fortæller Sailing Aarhus, der er med til at arrangere stævnet, der starter på torsdag.
Denne korte og enkelte opvisningsform er nem at følge for publikum, og det er en nervepirrende oplevelse at følge de spektakulære M32 katamaraners sejlads så tæt på kajkanten med hæsblæsende fart.
Efter at have kæmpet med optimering af start-teknikken under seriens anden afdeling i Risør i Norge, ankom Warrer til tredje afdeling i Helsinki med fuld smæk på alle cylindere og førte kapsejladsen fra start til slut.
Nu håber Aarhus-holdet på at kunne styrke deres førerposition i den samlede stilling ved den kommende afdeling i hjembyen foran venner, familie og lokale fans og med en sejr på hjemmebane står han godt til at kunne vinde hele serien. Sidste afdeling sejles i Stockholm i september.
Warrer: M32 er sjove at se på
”Jeg ser frem til at mærke opbakning fra mine børn, venner, familie og lokale kendere, som kommer ned for at opleve den underholdende og spektakulære kapsejlads og for at heppe på os. M32 katamaranerne er virkelig cool og hurtige både, og de sejler så tæt på, at publikum næsten kan røre dem. Og sejlerne, som hører til nogle af de absolut bedste, giver den alt, de har.”
”Fordi vi, ud over at vinde, leverer førsteklasses underholdning.”
Selvsikre udtalelser, men det danske hold har bestemt levet op til deres ord indtil videre i denne sæson – både inde såvel som uden for banen.
Hestbæk er klar
De to danske teams vil konkurrere om, hvem der skal blive publikums favorithold og slutte weekendens sejladser på toppen af podiet.
Det bliver den snævreste bane i hele serien, hvilket åbner op for flere sejladser og dermed også for flere dramatiske manøvrer med M32 katamaranerne, og det er ofte der, kapsejladserne afgøres. Banen er ca. 400 meter lang og ideel til denne form for opvisnings-sejlads.
Fire points forskel
Samtlige teams ønsker at placere sig bedst muligt inden finalen i Stockholm senere i september, og publikum kan forvente intet mindre end tæt og benhård kamp på vandet mellem de rivaliserende teams.
Hold derfor øje med alle detaljer og stillinger fra kapsejladserne under Aarhus-afdelingen som afvikles i perioden fra den torsdag, den 31. august til lørdag, den 2. september.
Gratis adgang
Der er gratis adgang fra middagstid og der bydes på underholdning samt mulighed for køb af mad og drikke.
Så sæt kryds i kalenderen og kurs mod havnefronten ved Dokk1 for den bedste udsigt til årets kapsejlads og samvær nogle af verdens bedste sejlere.