minbaad.dk
søndag 27. maj

På billedet ses en af de nominerede, Jakob Frost, th., formand for Faaborg Sejlklub. Her er han på sin Frost 38. Foto: Troels Lykke.

Stem nu på din kandidat til Klubudviklingspris 2018

De nominerede til Dansk Sejlunions Klubudviklingspris 2018 er offentliggjort. Prisen uddeles 17. marts på DS-generalforsamling til en som skal hædres for en særlig indsats i sejlsporten.

Kort Nyt | 03-02-2018 10:24 | Af  Maria Ravn Jürgensen

Du kan nu stemme på de otte nominerede kandidater til dette års Klubudviklingspris, som uddeles af Dansk Sejlunion. Vinderen offentliggøres på Dansk Sejlunions generalforsamling 17. marts.

Dansk Sejlunion tildeler prisen til en sejlklub, en gruppe af personer eller en enkeltperson, som i det forløbne år har skabt aktiviteter, der har fået flere sejlere på vandet.

Med prisen følger en vandrepokal og 20.000 kroner til udvikling af sejlsporten.

Anerkendelse af initiativ

Klubudviklingsprisen anerkender det målrettede initiativ, den nyskabende idé eller den ekstraordinære indsats, som gør en forskel i klublivet, skriver sejlsport.dk.

De nominerede er: Horsens Sejlklub, Dan Cort Jørgensen fra Nautilus Hvalpsund, Nibe Sejlklub, Jakob Frost fra Faaborg Sejlklub, Sejlklubben Køge Bugts ungdomsafdeling, Thurø Sejlklub, Træningsfællesskab for junior/ungdom på Øresund og Danni Jakobsen & Sebastian Kornum, Surfers Cup.

Læs om og stem på de nominerede her.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET