minbaad.dk
søndag 27. maj

Den nuværende bestyrelse, valgt efter sidste års generalforsamling. Foto: Dansk Sejlunion

Fire nye bestyrelsesmedlemmer skal findes i DS

Gør en forskel for sejlsport i Danmark og meld dig til bestyrelsen i Dansk Sejlunion. Kandidater kan indstilles frem til d. 12. februar.

Sejlklubber | 23-01-2018 08:02 | Af  Sara Sulkjær

Har du eller én du kender noget på hjerte, er det nu, I skal sætte kurs mod startlinjen. Netop nu er det nemlig muligt at indstille kandidater til Dansk Sejlunions bestyrelse, der sammensættes på generalforsamlingen 17. marts:

- Brænder du for at gøre en forskel - og vil du gerne bidrage til at udforme fremtiden for Dansk Sejlunion og for sejlsporten i Danmark, så er det nu, du skal melde dig som kandidat, skriver Dansk Sejlunion på Facebook

Klubberne bestemmer

I alt tre kandidater og én suppleant skal findes på generalforsamlingen på Hotel Nyborg Strand, hvor alle klubber, der ikke er i kontigentrestance, har stemmeret. 

Hver klub kan sende op til tre delegerede til Nyborg, ligesom klasseorganisationerne hver kan sende to mand afsted - dog uden at have stemmeret. 

Ligeledes er det klubberne, der har mulighed for at indstille kandidater. Det skal ske senest mandag d. 12. februar kl. 12.00. 

Markert på valg

Foruden tre nye bestyrelsesmedlemmer og en suppleant skal klubberne også pege på en person, som de ønsker skal sidde for enden af bestyrelsesbordet det kommende år. 

Nuværende formand i Dansk Sejlunion, Line Markert, blev sidste år valgt for en ét-årig periode. Hun er atter på valg til posten, ligesom også andre kadidater kan melde sig ind i kampen om formandstitlen. 

Læs mere om generalforsamlingen og indstil en kandidat her

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET