Gå til hoved-indhold
Emil og Mikkel ses her i deres hjemmelavede lydstudie. Foto: Familien Behas nyhedsbrevKort Nyt
Emil og Mikkel ses her i deres hjemmelavede lydstudie. Foto: Familien Behas nyhedsbrev

Mikkel og Emil har indtalt deres to bogudgivelser som lydbøger

Læn dig tilbage i cockpittet og hør den folkekære sejlerfamilie berette om de mange oplevelser fra en tre år lang jordomsejling. Lydbøgerne downloades over nettet.

Af Sara Sulkjær |

En tyk, uoverskuelig bog, der hurtigt finder sin faste plads nederst i skoletasken for i stedet at erstattes af et hurtigskrevet referat fra Google, når lærerens spørgsmål kommer flyvende i timen. 

Kan du identificere dig med skoleeleven, eller nyder du blot at lukke øjnene og lytte, er du sandsynligvis blandt de sejlere, der finder de store smil frem efter familien Behas seneste nyhed. 

Hele familien er med 

Emil Midé og Mikkel Beha har nemlig været i lydstudiet, hvor de har indtalt de mange samtaler, der udgør en stor del af deres to bøger 'Hej far, kære Emil' og 'Alt godt fra Havana'.

Det skriver sejlerfamilien selv i et nyhedsbrev. 

Også den øvrige familie har taget del i lydbogsprojektet og har indtalt de dele af bogen, hvori de selv deltager, ligesom Mikkel og Emils egne passager og dagbogsnotater er indtalt. 

Kurs nordpå 

Dermed er det blot nødvendigt at proppe et par høretelefoner i ørerne eller skrue op for højtaleren og drømme dig med tilbage til det azurblå vand, flotte dyk og unikke naturoplevelser, der dannede rammerne om familiens jordomsejling. 

Oplevelser, der igen er på programmet i slutningen af sommeren, når familien Beha sætter kursen nordpå i deres motorbåd.  

Lydbøgerne kommer til at koste 164,95 kr. pr. styk og kan downloades her

content-loader
content-loader
content-loader