Malthe og Helena styrer fortsat hos A-Optimisterne - også i Aarhus
220 joller med 270 sejlere var til DS Grand Prix i smilets by, hvor sejlerne oplevede det nye sejlsportscenter. Her mødte de OL-bronzevinder Rindom, der vandt i Laser Radial. Se Brøgger-fotos.
I Opti A-rækken lykkedes det således blot at få afholdt fire sejladser, hvor KDY-sejler Malte Ebdrup endnu engang var suveræn. Med tre førstepladser og én andenplads sluttede han øverst på pointtavlen.
Klubkammeraten Helena Wolff fulgte med en 5-3-2-1-serie lige efter Ebdrup og kunne vende hjem med en sølvmedalje i bagagen.
I Europe-klassen var der uhyre tæt løb mellem anden- og tredjepladsen, hvor Jesper Bergmann Fabrin og Mette Hasling Gade sluttede á point. Ingen kunne dog slå den erfarne Kaløvig-sejler Anna Livbjerg, der tager endnu en sejr i klassen.
Rindom bedst i Laser Radial
Også flere landsholdssejlere var til start i forbindelse med træningslejren, der i den foregående uge er løbet af stablen i Aarhus. Det skriver Dansk Sejlunion til pressen.
Her sikrede Anne-Marie Rindom sig en sikker førsteplads med rene prikker i Laser Radial-klasse, efter at hendes enlige andenplads i den sidste sejlads blev fratrækker.
Det 15-årige Horsens-talent Johan Schubert sluttede samtidig på en imponerede tredjeplads.
Se alle resultaterne fra weekendens sejladser her og flotte billeder af fotograf Peter Brøgger herunder samt i stort fotogalleri her.
Malthe Ebdrup vandt hos A-optimisterne. Foto: Peter Brøgger
Her endnu en Opti-sejler. Det er Esther Kamma Houborg fra Aarhus Sejlklub. Foto: Peter Brøgger /www.sailingphotoaarhus.dk