minbaad.dk
fredag 21. september

Mick Høy er her i Gedser. I dag sejler han mod Kielerkinalen og derefter går det mod De Kanariske Øer, før han sejler mod Chile med en ven, der heller ikke har sejlerfaring.

Mick Høy klar mod Chile - nu i Gedser med 5000 kr. på lommen

Vi taler med Mick Høy, der har sejlet fem gange. Nu skal han krydse Atlanterhavet. - Jeg lærer at sejle undervejs, jeg nåede ikke duelighedskursus, siger flymekanikeren.

Tur | 04-09-2018 10:45 | Af  Troels Lykke

Mick Høy har rystet en del sejlere efter minbaad.dk fortalte om den 40-årige københavner, der 8. juli i år købte sin robuste B 31, der har et 3 cm tykt skrog. Båden er bygget i 1980 i Stenløse.

Om at sejle lyder det.

- Sejlads er jo ikke raketvidenskab. Jeg har sejlet fem gange med en kammerat og turen fra Ishøj til Gedser var en af mine første ture alene, og jeg sejlede da ikke ind i molen. Jeg nåede ikke duelighedsbevis, men jeg ved da at man skal sejle op mod vinden, når sejlene skal ned. Jeg lærer sgu nok at sejle undervejs, siger en travl Mick Høy til minbaad.dk.

Hvordan har du ellers forberedt dig til turen?

- Jeg har installeret to solpaneler, der giver 2 x 70 watt. Så har jeg skiftet vandslangen på toilettet, fikset teaket så det er tæt, der kom vand ned i kahytten, det elektriske har jeg også fået styr på og min selvstyre Autohelm 3000 gør det godt. Så har jeg sat en line midt på dækket, så jeg bliver om bord, hvis jeg går der op. Det nytter ikke noget at sætte sikkerhedsliner i hver side, hvis du ryger ud over kanten og ikke kan komme op, det er falsk tryghed, siger Mick Høy, der også har installeret en manuel lænsepumpe.

Kan fikse praktiske problemer

Og han er ikke så usikker på hvordan det går.

- At sejle langt kræver at man er kreativ og kan løse problemer på båden, det kan jeg, og så må jeg jo lære at sejle, siger Mick Høy, der ud over en hund, som han vil hente i Chile, også har en datter i Chile.

Om sikkerhed siger han videre.

- Jeg har redningsflåde fra Viking, der udløb i 2013, men den skal nok folde sig ud, den er vakuumpakket, siger en medarbejder fra Viking til mig. I mine 26 år har en redningsflåde altid foldet sig ud, også selvom den gik over tiden, sagde ham fra Viking, siger Mick Høy, der fik af vide at et sikkerhedstjek ville koste 6.000 kroner.

De penge har sejleren ikke. Han har nemlig kun 5.000 kroner på lommen og vil arbejde sig til penge på turen.

Hvor længe skal du være væk med båden?

- Jeg aner det ikke, da jeg blev fyret efter jeg havde købt båden, så tænkte jeg bare at den skulle bruges, siger Mick Høy, der får sin første store udfordring, når han kommer ud i Biscayen.

- Jeg har fået af vide, at man sejler helt over til Englands sydspids først og i det hele taget holder sig langt fra Frankrig, så bølgerne er større og mere regulære at sejle i. Køge Bugt er jo fx slem at sejle i, siger han.

Foreløbig plan er at sejle til De Kanariske Øer, hvor en britisk ven skal med om bord mod Chile.

- Jeg kender ham rigtigt godt, derfor tør jeg godt tage ham med, siger han om vennen, der heller ikke har sejlererfaring.

Mick Høy gav 95.000 kroner for båden fra 1980. Lige nu har han 5.000 kroner på lommen, efter han blev fyret fornylig. - Jeg vil arbejde undervejs, siger flymekanikeren. Foto: Mick Høy

Sådan så det ud i går i Mick Høys kahyt. Kartoflerne er købt ind, som det ses. Foto: Mick Høy

Se ham fortælle om turen her

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET