Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der var tæt kamp i toppen under EM i F18, hvor græsk båd vandt med fire point over australsk båd. Foto: Marc González Alomá, F18 European Championship.

En dansk besætning til EM i F18 i Spanien - Græske OL-sejlere vinder

Eneste danske besætning ender som nummer 30 ud af 72 til EM for F18 i Spanien. Olympiske sejlere var med i toppen i alle 15 sejladser, kun fire point skilte guld og sølv.

Af Maria Ravn Jürgensen |

En enkelt dansk besætning havde taget turen til Alegre i Spanien, for at sejle EM i F18. Besætningen bestod af Charlotte Engelsen og Tom Bøjland fra Skovshoved Sejlklub.

OL-sejlere til tops

Stævnet var præget af frisk vind med vindstyrker på 12-24 knob alle fem dage, hvor der blev sejlet ikke mindre end 15 sejladser.

I toppen blev det afgjort blandt tidligere OL-sejlere med en græsk sejr, efterfulgt af en australsk besætning, og på tredjepladsen et spansk team i det 72 både store felt med sejlere fra 18 nationer.

Den danske besætning med Charlotte Engelsen og Tom Bøjland endte som nummer 30, men dette efter kun få måneder i båden.

Resultater kan findes her.

content-loader
content-loader
content-loader