Gå til hoved-indhold
Flere danskere er kommet på vand efter en sommer, der i juli båd på den solrigeste måned nogensinde. Foto: Sara SulkjærKort Nyt
Flere danskere er kommet på vand efter en sommer, der i juli båd på den solrigeste måned nogensinde. Her stemning fra Ærøskøbing Foto: Troels Lykke

Varm dansk sommer giver bådbranchen et kæmpe salgsboost

Vi taler med bådbranchen, der entydigt melder om rekordstort salg af udstyr og både efter en fantastisk sommer. Unge er også med på bølgen. SUP, gummibåde og solsejl har især solgt godt.

Af Sara Sulkjær |

Det er ikke kun temperaturerne, der har sat rekorder sommeren igennem. Også salget hos de danske udstyrs- og bådforhandlere er steget i takt med termometerets himmelflugt. 

Det fortæller flere begejstrede forretninger i bådbranchen i denne uge til minbaad.dk.

Hos Risbjerg A/S i Silkeborg er salget over sommeren eksempelvis steget til én båd dagligt, mens flere udstyrsforhandlere ligeledes har mærket den rekordstore interesse for maritime produkter sommeren igennem. 

Stilhed før stormen

Efter en vinter, der trak sine tråde langt ind i foråret, var der ellers længe stilhed i landets varehuse. 

Men da solens stråler nåede danskerne, ramte stormen, og købelysten steg betragteligt: 

- Det er helt tydeligt, at salget er gået op som følge af det gode vejr. Vi har oplevet en markant stigning i salget, uden tvivl, understreger Marianne Lauritzen fra awn24. 

Det er særligt udprægede sommerprodukter som SUP's, gummibåde, køleskabe og solsejl, der er hevet ned fra hylderne.

Over disken er dog også blevet langet mere traditionelt udstyr som fendere og tovværk.

- Det har været godt for branchen. Nu får flere mod på sejlads, og det bliver mere fristende for sejlerne at droppe Mallorca næste år, forklarer Anders Jessen, der kan melde om næsten tomme varehylder hos Watski

VM har også betydning 

Også hos Danmarks største grossist, Palby Marine, har der været travlt over sommeren.

Heller ikke her betvivler man vejrets betydning. Et vejr, der kom samtidig med verdensmesterskabet i Aarhus, som oplevede stor mediebevågenhed fra særligt Danmarks Radio: 

- Den gode sommer har givet sejlermiljøet et boost, og der er kommet mere snak om sejlads, også i forbindelse med VM, fortæller Christina Rosenkvist. 

Det er ikke kun de midaldrende og ældre sejlere, der er hoppet i bådene. Hos såvel Risbjerg, Watski og Palby Marine ses det, hvordan sommervarmen har fået sejlerblodet til at strømme hos de yngre sejlere: 

- Der er kommet en del yngre mennesker til. Noget, der bestemt ikke er dårligt for branchen, fortæller Anders Jessen og suppleres af Rosenkvist: 

- Det vi hører fra havne og forhandlere er, at flere og flere yngre familier køber brugt båd. Det er sejlere, der så også skal ud og finde noget udstyr, de kan proppe ombord, forklarer hun. 

Sejlads i Limfjorden var også et hit i år. Foto: Sara Sulkjær

content-loader
content-loader
content-loader