Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Mikkel Petersen (t.v.) og Valdemar Laust Bæk i Šibenik, Kroatien. Foto: Skolerne i Oure.

Unge Oure-sejlere repræsenterer Danmark ved ungdoms EM i match race

To unge sejlere fra Oure Sejlgymnasium skal repræsentere Danmark ved åben ungdoms EM i match race i Kroatien. Danmark stiller med i alt tre besætninger.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Danmark er i år godt repræsenteret ved åben europæisk mesterskab i matchrace med hele tre besætninger. I blandt de tre besætninger er der en besætning fra Kerteminde, hvor to af besætningsmedlemmerne til dagligt går på Oure Sejlgymnasium.

Forskellige kompetencer

Her sejler de til daglig J70 og deltager i den danske Sejlsportsliga. På Oure sejler de derudover også DS37, Nacra 500, SL16, 29'er, Laser, Europa og 420.

- Denne variation af forskellige bådtyper giver en bred pallette af forskellige kompetencer inden for sejlads, fortæller Jesper Henriksen fra Oure

- Skolerne i Oure er i forvejen meget tilstedeværende inden for dansk sejlsport med deres efterskole og højskole, men er nu begyndt at ligge en del energi for at give gode muligheder for gymnasieelever på Oure Sejlgymnasium i form af kompetente trænere, fortæller Jesper Henriksen som også er en del af trænerteamet sammen med Mads Bendix, Peter Junge, Ditte Juul og Jesper Radich.

Kombination af sejlads og skole

På holdet der skal med til det åbne ungdoms EM i matchrace i Kroatien, er der to unge sejlere med fra Oure.

Oure bliver repræsenteret af Mikkel Petersen og Valdemar Laust Bæk der til daglig sejler J70.

- Ud over sejlads på Oure bruger de unge drenge rigtig meget tid på deres skolegang, hvor de begge er i gang med 2.g. Eleverne er begge meget glade for at kunne kombinere deres sejlads med en STX og stadigvæk have tid til at være ung, fortæller Jesper Henriksen.

- Jeg er super glad for at have startet på Oure. Det er nu mit tredje år på Skolerne i Oure, da jeg også har gået på efterskolen. Jeg kan bare ikke få nok af det sted. Jeg er så glad for, at jeg med hjælp fra skolen, kan nå så mange forskellige kontakter, der blandt andet nu har bragt mig til Kroatien. Det bliver så fedt, fortæller Mikkel Petersen.

De mange kontakter får de blandt andet i gennem deres træner og mentor Jesper Henriksen, som til dagligt gør et kæmpe arbejde for de unge sejlere.

De to unge sejlere sejler til daglig J70 på Oure Sejlgymnasium. Foto: Skolerne i Oure.

content-loader
content-loader
content-loader