Livet på fjerde klasse - så få penge har mange danske OL-sejlere
Læserbrev. Tidligere ungdomsformand for Egå Sejlklub i en årrække, Pernille Bech, ridser her økonomien op for danske atleter, hvor mange lever for alt for få penge og gældsætter sig.
Sådan skriver økonom Pernille Bech fra Egå Sejlklub. Hun gift med Jonas Döpping, der er far til Patrick Döpping, der er hårdt ramt med dårlig økonomi i hans satsning i Laser-klassen.
Ikke en kritik af Dansk Sejlunion
Ikke som kritik af sit forbund, Dansk Sejlunion, men i fortvivlelse over den danske stats indirekte støtte til ham – på mindre end halvdelen af en SU om mdr. Og det er inden skat og inden faste udgifter.
Hvor skal han så finde pengene til sit budget på 250.000 kr. Det lyder af meget men er faktisk 1 /4 af budgettet for tilsvarende udenlandske sejlere.
Sejlads er grejtung og transporttungt, sådan er det bare. Det koster 15.000 kr. for en dansk lasersejler bare at betalte deltagergebyr og jollefee i det dansk afholdte WM2018 i Aarhus.
For pengene til en olympisk karriere skal jo komme et sted fra.
Jo, Danmark forventer at atleterne gældsætter sig. Atleternes trængte økonomi betyder, at 26 % af atleterne er nødsaget til at tage lån for at forfølge de sportslige mål. Er det rimeligt.
Er det sådan vi synes, at forholdene skal være for danske atleter, der repræsenterer Danmark i udlandet.
Betale stor gæld tilbage
Og som nu kan se frem til at skulle tilbagebetale en oparbejdet gæld brugt på grej til idrætten.
Sender Danmark en tak til den danske familie, der i årevis har spist havregryn for at finansiere OL kampagnen. Nej hvad gør Danmark – diskutere om medaljens guldværdi skal beskattes. Det er så dansk, at det gør ondt.
At atleternes dårlige privatøkonomi begrænser den sportslige udvikling og betyder, at talenter falder fra og medaljekandidater stopper for tidligt.
Pernille Bech