minbaad.dk
onsdag 23. maj

- Dansk Sejlunion har fjernet stort set alt støtten til mig, så jeg nu får mindre end hvis jeg var på SU, fortæller Patrick Döpping, der sejler på fuld tid for Danmark, men det belønnes meget lidt af Dansk Sejlunion.

Dansk Sejlunion venter på en plan fra Laser-sejler Patrick Döpping

I går skrev vi, at Patrick Döpping var stærkt utilfreds med at sejle på fuld tid for årlig lav DS-støtte, der svarer til hvad en polsk roeplukker får om måneden. Nu svarer sportschefen.

Kapsejlads | 25-04-2018 12:53 | Af  Troels Lykke

Pengene sidder ikke løst hos Dansk Sejlunion, der fordeler midler fra Team Danmark blandt andet.

Her er krav, der nøje skal følges, hvis der skal udbetales penge, blandt andet er der krav om at være i en dansk Laser-træningsgruppe.

Men det er ifølge minbaad.dks oplysninger svært for Egå-sejleren Patrick Döpping, da ganske få er aktive som ham herhjemme og har fart som den 20-årige sejler.

Han træner derfor lige nu i Portugal, hvor han har træningspartnere, der får ham til at blive en bedre sejler.

Afventer plan fra Döpping

Da vi spørger OL-sportschef Thomas Jacobsen fra Dansk Sejlunion om, hvorfor man støtter sejleren med så få penge, får vi følgende to kommentarer.

Den ene er:

- Sejlunionens og Team Danmarks støttebeløb er betinget af, at de danske Laser-talenter træner sammen, og at det sker på baggrund af en aktivitetsplan, som træneren godkender og ser et sportsligt perspektiv i. Lige nu afventer vi en plan fra Patrick, hvor han matcher kriterierne.  

Og den anden kommentar fra Thomas Jacobsen om Patrick Döpping lyder:

- Vi støtter så meget, vi kan, og kan også sagtens se potentiale i en ungdomsmedalje.

På landsholdet er det træner Kristian Kjærgaard, der har dialogen med Laser-sejleren Patrick Döpping.

Årets Talent i 2014

I 2014 blev han Årets Talent, kåret af Dansk Sejlunion. Minbaad.dk tog med Patrick til fysisk træning i Aarhus i 2015, som ses her: 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET