Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Tuco leverer for anden gang arbejdsbåd til AKVA Marine Service i Norge

Tuco leverer anden 15 meter ProZero højtryksrensebåd til AKVA Marine Service i Norge. Båden er bygget af kompositmaterialer som reducerer fartøjets vægt.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Efter leverancer af personel både og andre ProZero-arbejdsbåde til Norge har Tuco Marine nu gennemført endnu en levering af en 15 meter højtryksrensebåd til Norske AKVA Marine Services.

Højeffektivt fremdrivningssystem

Den 15 meter lange arbejdsbåd er den anden 15m arbejdsbåd AKVA Marine Services overtager fra Tuco. Og båden blev, efter gennemførte sø prøver overleveret fra Tuco i Faaborg til AKVA Marine Services administrerende direktør, Karl Johan Ferkingstad og Fleet Manager Jarle Birkeland.

ProZero HPC-båden på 15m er bygget af kompositmaterialer. Dette reducerer fartøjets vægt og sikrer lav vedligeholdelse og overlegen holdbarhed. Takket være den lave vægt og de to indbyggede dieselmotorer, der er tilkoblet et højeffektivt Volvo Penta IPS fremdrivningssystem med fremadvendte, trækkende propeller, kan fartøjet operere med mere end 33 knob.

Lav vægt

Kombinationen af lav vægt og effektiv fremdrift resulterer i uovertruffen styring og håndtering, brændstofeffektivitetet i verdensklasse og minimal miljøpåvirkning.

- Vi er yderst glade for at levere dette fantastiske fartøj og igen bevise, at vores ProZero arbejdsbådskoncept er et godt redskab til ejere, der søger ydeevne og pålidelighed, samtidig med at man drager omhu for besætninger om bord. Og at gennemføre en succesfuld levering to gange til samme kunde er altid en fornøjelse, siger Jonas Pedersen, administrerende Direktør for Tuco Marine.

Båden er blevet solgt til AKVA Marine Services i samarbejde med Tuco Marine's lokale partner på akvakulturmarkedet, og blev overleveret efter vellykkede sø prøver af ProZero Norges Kjetil Nygaard sammen med medejer og projektleder Jakob Frost fra Tuco Marine.

Tilpasset brugeren

Skrogstrukturen til denne særlige ProZero-model har specifikke detaljer og forstærkninger, der gør den ideel til drift inden for akvakultur. ProZero-skroget sørger for en stabil sejlads, selv i voldsomt hav, hvor de fleste skibe må overgive sig.

ProZero-båden er tilgængelige i flere versioner, som alle er omhyggeligt skræddersyet til at passe til særlige brugskrav.

- Cockpitlayoutet i arbejdsbådene er indrettet til at maksimere brugen af state-of-the-art operationsstyring og navigations hjælpemidler, fortæller Jonas Pedersen.

content-loader
content-loader
content-loader