Gå til hoved-indhold
De seneste 10 år har den danske malingsleverandør, Hempel, intensivt forsket i og udviklet biocidfrie malinger. Foto: Troels LykkeKort Nyt
De seneste 10 år har den danske malingsleverandør, Hempel, intensivt forsket i og udviklet biocidfrie malinger. Foto: Troels Lykke

Hempel klar til 2018-sæsonen - forstå de nye regler

Hempel er i år med et nyt emballagedesign og et sortiment, der lever op til den nye BPR-lovgivning, lover Hempels Thomas Olsen i et interview med minbaad.dk. EU har skærpet kravet om biocider.

Af Troels Lykke |

EU’s nye BPR-lovgivning, der trådte i kraft ved årsskiftet, har skærpet kravet om biocider i bundmaling, der påføres lystbåde.

Det har betydet, at Hempel i et mindre omfang har tilpasset sit sortiment til de nye miljøkrav, som tager hensyn til vandudskiftning, saltindhold og vandtemperaturer. 

- Før ét af vores biocidfrie produkter rammer forbrugerne, bliver det testet på vores laboratorie Barcelona i to-tre år. Herefter tester vi det på både i hele Europa i typisk to-tre år. Vi vil sikre os, at vores biocidfrie produkter leverer samme performance og har samme høje kvalitet. Vi har i udviklingsprocessen også vægtet brugervenlighed højt, så derfor har vi bibeholdt de samme navne, så det er nemt for forbrugerne at finde deres sædvanlige produkt. Derudover kan de nye bundmalinger påføres direkte ovenpå den tilsvarende eksisterende bundmaling, forklarer Thomas Olsen, marketing direktør for Yacht i Europa og Afrika hos Hempel.

Ti års intens forskning

De seneste 10 år har den danske malingsleverandør intensivt forsket i og udviklet biocidfrie malinger. Det har gjort, at Hempel i dag er globalt førende inden for biocidfri bundmaling med et stort udvalg af biocidfrie produkter på markedet.

Foruden de eksisterende biocidfrie produkter, har Hempel udskiftet enkelte produkter for at leve op til den nye lovgivning. De nye bundmalinger med en forbedret performance er blevet lanceret til 2018-sæsonen. 

- Med et optimeret bindersystem bliver bundmalingen mere effektiv i slutningen af sæsonen. Kort fortalt, så økonomiserer bundmalingen dens virkning over hele sæsonen. Vi har været 10 år om at udvikle denne nye patenteret binder-teknologi. Fremadrettet fokuserer vi på at udvikle mere miljøvenlige produkter, forklarer Thomas Olsen.

Reglerne i år

Om hvad man skal købe i butikkerne lige nu, forklarer Olsen, da vi besøger Hempels hovedsæde i Kgs. Lyngby: 

- Den ældre maling, der ikke er indsendt registrering på til EU kan kun købes lovligt frem til 30.6. 2018 i butikkerne. Og den maling må påføres båden frem til 31.12.2018, derefter bliver de ulovlige at bruge, ifølge BPR-lovgivningen.

Nyt emballagedesign

For tre år siden lancerede Hempel en ny visuel identitet. Det betød også et nyt logo, og nu er turen kommet til yacht-emballagen.

- I virkeligheden er den største ændring for vores kunder, at vi er klar med et nyt emballagedesign. Det nye design er langt mere moderne og tiltalende. Vi har glædet os til at lancere vores nye design, som er blevet godt modtaget. Igen, vi bibeholdt produktnavnene – så har du brugt Mille Xtra tidligere, kan du fortsat finde Mille Xtra på hylden hos din lokale forhandler, blot i et nyt design, siger Thomas Olsen. 

Info om BPR - tre ting skal dokumenteres

Ifølge den nye BPR-godkendelse hos EU skal malingproducenterne kunne dokumentere tre ting:

1.Sikkert at bruge

2.Må ikke skade miljøet

3.At produktet faktisk virker (hvilket er nyt krav)

Her ses gammelt og nyt logo (th.), men med samme produktnavn. Her set i en maritim butik i Vejle i dag. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader