minbaad.dk
onsdag 20. juni

Michael Ostendorf og Joe Devitt havde de store smil fremme. PR-foto

Danske Hempel køber førende tysk malingvirksomhed

Hempel har underskrevet en aftale om køb af 65 procent af en af Tysklands førende producenter af husmaling, J.W. Ostendorf (JWO).

Kort Nyt | 29-05-2018 15:39 | Af  Troels Lykke

Hempel indfrier løfte om opkøb med køb af Europas mest moderne malingproducent. Med opkøbet vækster Hempel kraftigt på markedet for husmaling.

Den 29. maj 2018 har Hempel underskrevet aftalen om køb* af 65 procent af en af Tysklands førende producenter af husmaling, J.W. Ostendorf (JWO).

Opkøbet er et led i Hempels vækststrategi og ønske om at indtage en ledende position i den igangværende globale konsolidering af malingindustrien, skriver Hempel i en pressemeddelelse.

Investeringen i JWO er en væsentlig forstærkning af Hempels tredje forretningsområde – husmaling.

JWO vil blive brandet som ’A part of Hempel’. Hempel Group President og CEO Henrik Andersen siger:

”Vores forretning inden for husmaling er relativt ny og har derfor naturligvis stået lidt i skyggen af virksomhedens to andre forretningsområder: Marine og industrimaling. Det er slut nu. Med investeringen i JWO vækster vi vores husmalingforretning væsentligt, og vi er klar til yderligere vækst både i Europa og globalt.”

Som den eneste private label-specialist i Europa har JWO en unik position på markedet og en målsætning om at lede og drive udviklingen. JWO opererer i 20 europæiske lande og i fem lande uden for Europa. Virksomheden har ca. 750 medarbejdere og ligger i Coesfeld, Nordrhein-Westfalen, Tyskland, samt i Cestas, Frankrig. JWO er Europas mest moderne malingsproducent.

Hempel har for nyligt leveret endnu et tilfredsstillende årsresultat og skabt et stærkt fundament for virksomhedens globale udvikling og vækst. Samtidig er Hempel i gang med en betydelig transformation af virksomheden med henblik på at gøre Hempel Gruppen til en globalt førende aktør.

Det sker blandt andet ved øget kundefokus. Globale kunder kræver global tilstedeværelse, og det kræver indsigt i kundernes forretning, forhold og økonomi at kunne udvikle og tilbyde de rigtige produkter og den rigtige service.

“Det var centralt for Hempel, at JWO havde den samme tilgang til kunderne, som vi har. Jeg er derfor også glad for, at Ostendorf-familien havde den samme forventning til os. De fremhævede vores kundefokus og vores værdier, da de besluttede at vise os den tillid at overgive aktiemajoriteten

af deres virksomhed til Hempel,” siger Henrik Andersen.

Hempels investering i JWO er kun en af mange de senere år. Foruden Crown Paints (UK), har Hempel med succes opkøbt og integreret virksomhederne Schaepman (Holland) og Jones Blair (USA) i Hempel-familien.

*Hempels køb af 65 procent af aktierne i JWO er betinget af en endelig godkendelse fra de tyske og engelske konkurrencemyndigheder. Godkendelsen forventes at foreligge i løbet af fire uger. 

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET