minbaad.dk
torsdag 18. oktober

Fight i Svendborg. Foto: Anders Lund

Udfordrende forhold kunne ikke ses på resultaterne ved A-Cat

Fem A-cat sejlere deltog i stævne i Svendborg, hvor DM i Hobie 16 blev afholdt. Thomas Paasch leverede en stabil serie i de udfordrende forhold.

Kapsejlads | 11-06-2018 22:18 | Af  Maria Ravn Jürgensen

Svendborg Sunds Sejlklub holdt DM for Hobie 16 og det danske A-cat felt så chancen for at koble sig på katamaranræset.

Varierende forhold

Svendborgsund gav interessante udfordringer, både med vindretningen, og til sidst også med en del tang. Men som sædvanligt er det ens for alle, så det fik ikke stor betydning for resultatet. Det blev til 10 sejladser i varierende forhold, nok mest til den lette side.

Der kunne flyves i nogle sejladser, og i et par sejladser med svagere vind var det mere på grænsen med gevinsten ved at flyve.

Thomas Paasch vandt med en stabil serie, men blev presset af Lars Schrøder og Tom Bøjland, som netop er hjemvendt efter stævnet i Italien.

Næste store ræs er EM i midten af juli i Travemünde. Indtil videre er lige under 100 deltagere tilmeldt.

Thomas Paasch vandt med 4 point til nummer to som blev Lars Schrøder. Foto: Erik Olsen

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET