Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Ud over at være umpirer var Marianne Middelthon også underviser på voksengymnasium blandt andet.

Populær umpirer Marianne Middlethon tabte til kræften

Norske Marianne Middelthon var en dybt respekteret matchrace-dommer i Danmark, men også internationalt, hvor hun bl.a. dømte vild duel i 2000 med Bank og Schumann ved OL.

Af Troels Lykke |

Marianne Middlethon kæmpede til det sidste, men kræften tog over, og hun døde 27. februar. Forleden blev hun bisat hjemme i Norge.

Middelthon kom med fuld styrke ind i norsk sejlsport, tidligt i 90erne, hvor hun var aktiv med Oslo Seilforening, skriver Seilmagasinet.no.

Men det var som dommer, hun skulle gøre sig gældende, og på kort tid blev hun international baneleder og matchrace-umpirer.

Middelthon kom også ind i de styrende organer i Norges Seilforbund, men også i World Sailing.

Marianne Middelthen sad i dommerudvalget i Norges Seilforbund og i Regel- og appelkomitten fra 1995 til sin død. Dertil sad hun i centrale komiteer i World Saiing, der tidligere hed ISAF.

Fem OL og America's Cup

Middelthon dømte i alle olympiske lege fra og med 2000, og hun var en af tre dommere, som i Sydney dømte den berømte duel mellem Jesper Bank og Jochen Schumann, da de sejlede i Soling, og Schumann protesterede lige før målstregen mod Bank, der vandt med Jacobsen og Blakskjær. (Se video i bunden af artikel.)

Hun dømte også i America's Cup, og var Dennis Conners regelrådgiver i hans forsøg på et genvinde pokalen.

Middelthon fik både hædersbevisning af Norges Seilforbund og af World Sailing. Læs deres mindeord om nordmanden.

God til dialog med sejlerne

Minbaad.dk har mødt hende ved flere matchrace-stævner, både hvor hun dømte, når vi deltog i Skovshoved, men vi mødte hende også, da vi var i journalistrollen, og hendes styrke var ud over hendes faglighed, også hende åbenhed og evne til dialog, der gjorde regler til en del af kapsejladsen på en god måde. 

Ære være hende minde.

Her er den norske umpirer i aktion i 2000 i Sydney i OL-finalen i matchrace:

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/ITZfqHVMvk0" frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>
content-loader
content-loader
content-loader