Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Afgiften er en dårlig forretning for Danmark og rammer helt almindelige danskere med almindelige indkomster. Her ses en Molich 10-meter fra Aarhus. Foto: Troels Lykke

Lavere forsikringsafgift gavner arbejdspladser i Danmark

Lettelse af forsikringsafgiften vil være en investering, der betaler sig i form af nye arbejdspladser, flere aktiviteter og et stærkere foreningsliv, skriver Line Markert i Dansk Sejlunions nyhedsbrev Fritidssejler.

 

Af Troels Lykke |

Formandsblog fra Line Markert:

I de kommende uger kulminerer forhandlingerne om finansloven for 2019. Fra et sejlerperspektiv er forløbet i år mere interessant end set længe, fordi forsikringsafgiften på lystbåde er bragt i spil. 

I sit forslag til finanslov lægger regeringen op til en sænkning af afgiften fra 1,34 til 0,80 procent af bådens forsikringssum.

Det svarer til en lempelse på 40 procent - eller omregnet i kroner og øre en besparelse på ca. 1000 kr. årligt for en båd, der er forsikret for 200.000 kr. Det er en forskel, der kan mærkes! 

Men lempelsen er stadig kun et forslag – stillet af en mindretalsregering. Der skal hentes støtte fra andre partier, og så er vi tilbage ved forhandlingsbordet og de kommende ugers politiske spil.

Dansk Sejlunion følger udviklingen på tætteste hold. Vi er i kontakt med partiernes centrale ordførere på sagen. Enten direkte eller via vores tætte samarbejdsrelationer, bl.a. DIF. 

Vi fremlægger vores argumenter, som i korte træk er:

Sejlsport er en folkesport. Danske sejlere og bådejere afspejler hele befolkningen.En familie kan vælge at at investere i en sejlbåd frem for et kolonihavehus eller en årlig familieferie i udlandet – udgiften er nogenlunde den samme. Mange pensionister og efterlønnere har glæde af et aktivt liv på vandet. Billedet af sejlere som særligt velstående og privilegerede er uden hold i virkeligheden.

Både flyttes til udlandet - det koster arbejdspladser. Forsikringsafgiften har skabt en betydelig trafik af lystbåde ud af landet til vinteropbevaring. Ifølge en analyse fra Dansk Industri overvintrer 4000 både uden for Danmark – at slippe for afgiften er den vigtigste begrundelse.

Og når båden alligevel er i udlandet, vil det ofte være her, den bliver serviceret og klargjort. Det koster arbejdspladser og omsætning på danske bådværfter. Vel at mærke værfter, som i mange tilfælde ligger i yderområder og på de mindre øer, hvor man er ekstra sårbar over for tab af aktivitet. 

Tung afgift for foreningslivet. I Danmark fremhæver vi altid foreningslivet som et stort aktiv for samfundet - med god grund, naturligvis. Så meget desto sværere at forstå, hvorfor sejlklubber som de eneste foreninger skal pålægges statsafgifter, når de forsikrer deres udstyr (ungdomsjoller, trænerbåde, klubbåde mm.). Forsikringsafgiften er en tung og urimelig byrde for det frivillige foreningsliv.

Marked for spekulation. Med en så hård afgift, at afgiften alene kan overstige bådens forsikringspræmie, er der åbnet et marked for spekulation. Dels i form af bådejere, der forsikrer deres både i udlandet og bagefter "glemmer" at afregne forsikringsafgiften til SKAT. Dels er der etableret særlige ordninger,  hvor båden via en lille ejerandel registreres i udlandet - og dermed går fri af dansk afgift. Ifølge SKAT er det ikke lovligt, men det ændrer ikke på, at ordningerne eksisterer og bidrager til at flytte omsætning og aktiviteter ud af landet.

Danske både underforsikres. Når en afgift bliver tilstrækkelig høj, så ansporer det til at underforsikre båden eller helt undlade at kaskoforsikre - hvilket i sagens natur kan betyde ruinerende tab for bådejeren, hvis uheldet er ude. Underforsikring er på alle måder en dårlig idé.

Afgiften rammer skævt. Da kaskoafgiften blev forhøjet i 2013, lød et tilbagevendende politisk argument, at afgiften rammer "de rigeste befolkningsgrupper med de største og dyreste både". Argumentet holder ikke! Tværtimod viser tal fra Forsikring & Pension, at kun ganske få af de største og både er forsikret i danske selskaber.

En betydelig del er formentlig slet ikke forsikrede, og skulle de få en skade, har ejerne råd til at betale for udbedring - afgiften er sparet under alle omstændigheder.

Rammer sejlere med almindelige indtægter

Kaskoafgiften rammer til gengæld det store flertal af bådejere med almindelige indtægter – som oftest har lån i båden og dermed også et krav om kaskoforsikring. Her kan afgiften være netop den ekstraudgift, der gør, at familien enten sælger båden eller afstår fra at købe.

Når jeg sammenholder de forhold, jeg har skitseret her, så efterlader det billedet af en forsikringsafgift, som virker stik imod hensigten. Afgiften er så tung, at den fjerner aktivitet og omsætning i Danmark, den eliminerer danske arbejdspladser, og den tynger foreningslivet. 

Til gengæld skaber afgiften omsætning og beskæftigelse i udlandet, og den fremmer spekulative ordninger, der har til hensigt at styre uden om afgiften. 

Fokuser på positive effekter

Min opfordring til partierne over en bred front er at have ja-hatten på, når forsikringsafgiften kommer på bordet under forhandlingerne.

Tænk positivt. Fokuser på de positive effekter, som en lempelse af afgiften vil medføre. 

Dansk Industri har regnet ud, at båderhvervene mister årlig omsætning på 190 mio. kr. årligt som konsekvens af afgiften - og at statskassen går glip af 35 mio. kr. i momsindtægter.

Tallene skal holdes op imod det budgetterede provenutab på 55 mio. kr., som en afgiftslempelse vil medføre.

Allerede her taler regnestykket sit tydelige sprog – afgiften er en dårlig forretning for Danmark. 

Det bliver kun endnu tydeligere, hvis man også skeler til nogle af de afledte effekter, som øget fritidssejlads i Danmark vil have. 

Tænk blot på turismen. Mange af de små danske øsamfund i bl.a. Kattegat, Smålandsfarvandet og Det Sydfynske Øhav er dybt afhængige af den sejlturisme, der anløber i sommermånederne.

En lempelse af afgiften vil få flere danske både hjem i danske farvande. Flere sejlere vil blive ansporet til at investere i en båd – og herefter holde ferie i Danmark frem for at rejse udenlands.

Fritidssejlere på vandet er ensbetydende med omsætning i danske havne og omkringliggende byer.  

Vurder afgiften på et oplyst grundlag

Da den daværende regering i 2013 forhøjede forsikringsafgiften lød argumentet i første omgang, at pengene skulle gå til at finansiere driften af Lyngby Radio – som primært betjener erhvervstrafikken.

Det gav ingen mening, og politikerne droppede i øvrigt argumentet, da det blev udfordret. 

Desværre er det ganske symptomatisk for forsikringsafgiften, at diskussionerne om den har været tynget af fordomme og misvisende oplysninger. Vi har også set glimt af det i den aktuelle debat. 

Derfor vil jeg slutte af med en appel til Folketingets partier: Vurder forsikringsafgiften ud fra et samlet, oplyst og velunderbygget grundlag.

I så fald vil I nå frem til den konklusion, at lempelse af forsikringsafgiften vil være en klar gevinst for Danmark. 

Sejlerhilsen

Line

Line Markert, formand for Dansk Sejlunion, kæmper nu for sejlerne i sagen om forsikringsafgiften, som alle sejlere hader dybt og inderligt. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader