Gå til hoved-indhold
Finnjollen var første gang på OL-programmet i Helsinki 1952, med Paul Elvstrøm som guldvinder. Her ses han i 50erne på vej til et Finnjolle-stævne med Børge Schwarts. PrivatfotoKapsejlads
Finnjollen var første gang på OL-programmet i Helsinki 1952, med Paul Elvstrøm som guldvinder. Her ses han i 50erne på vej til et Finnjolle-stævne med Børge Schwarts. Privatfoto

Var det så klogt at skifte Finnjollen ud med offshore-sejlads ved OL?

Finnjolle-sejler Kenneth Bøggild kommer her med en dybdegående kommentar, hvor han undrer sig over World Sailings pludselige beslutning ved årsmødet i Florida.

Af Kenneth Bøggild, kommentar |

OL-Klasse  20202024

Nacra-17 (mix)  2          2

49’er (m)          2          2

49’er FX (k) 2         2

RS:X (m)         1          1

RS:X (k)         1                1

Laser (m)   1          1

Laser Radial (k)1         1

Finnjolle (m)1-

470-jolle (m)2-

470-jolle (k)2-

470-jolle (mix)-2

Kølbåd (mix)-2

Kitesurfing (mix)-1+1

Sejlsport og OL, ja hvad nu?, sådan indleder Finnjolle-sejler Kenneth Bøggild fra Vallensbæk Sejlklub. 

Så ramte sejlsporten forsiderne af de helt store medier, og sejlsportspolitik ramte sågar også de elektroniske medier i de bedste sendetid, med nyheden om at World Sailing (WS) havde valgt en helt ny OL bådtype.

De betyder et helt nyt OL afviklings setup for denne bådtype, samt set med danske øjne en medfølgende trist beslutning om den traditionsrige, ja vel nærmest legendariske Finnjolle fra 2024 er ude af De Olympiske Lege.

Nu er det sådan med sport at det egner sig bedst på sportssiderne med fokus på de resultater, legen, de store følelser, sportens helte og naturligvis de fede billeder. 

Men nu ramte Sejlsport altså, for en sjælden gang skyld samtlige medier, og det med en nyhed om at World Sailing (WS) havde valgt at gå mod egen tidligere demokratisk beslutning, og ved dette introducere a ”Whole new Game” for sejlsport til OL.

Hvad skete der lige ved World Sailings generalforsamling - hvorfor så sen en ændring?

Men hvad er det lige som skete til WS årlige generalforsamling, ja afstemningerne og forslagne er jo kendte, ligesom resultaterne. 

Men det som ikke har ramt nogle forsider, eller medier er det politiske arbejde som ledte op til det, vel lidt overraskende forslag nr. 58-18 hvor Offshoore mix 2 pers kølbåd blev introduceret, det efter kongressen var startet i Sarasota, så sent som søndag den 28. oktober.

Hvorfor vælger WS at introducere et forslag så sent, det efter at der på halvårsmødet i maj måned 2018, var forhandlet OL-events på plads, og det på en måde så ingen Nationale Sejlforbund/unioner (NSA), har mulighed for at drøfte forslaget i eget bagland inden afrejse til Sarasota? 

Øget kønslighed - et argument

WS sailing argumenter for forslaget var at der skal skabet øget kønslighed i sejlsport, og dette er som ufravilligt krav for IOC, for at sejlsporten, ja sat lidt på spids, kan fortsætte med at være en del af den Olympiske familie også i 2024. Men kan det nu også passe? 

Så sent som i maj måned 2018 fik World Sailing anerkendelse fra IOC om at sejlsport, blandt kun 6 sommeridrætter var på niveau med hvad der forventes af kønslighed i sporten. 

Så medmindre at IOC har ændret denne holdning, eller på anden vis har ændret politik siden maj måned 2018 så holder den argumentation fra WS ikke.

Kølbådssejlads har tidligere været en del, og en ganske betydelig del af De Olympiske Lege, via tidligere legendariske kølbåde som Soling, Starbåd og en kort periode Ynglinge for kvinder.

Tidligere hed det Drage, Tempest, 5.5 og sådan kan man blive ved. 

Men hvorfor forsvandt kølbådene fra OL-programmet? En del skyldtes naturligvis den generelle udvikling, og ønske om mere atletiske bådtyper.

Men et af hovedargumenterne for helt at fjerne kølbådssejlads fra OL-programmet var at disse bådtyper var ekstremt kostbare at holde kørende, logistisk udfordrende dels for besætningerne, men også for arrangørerne, samt at klasserne ikke var globalt udbredt.

Nu smed WS sailing et forslag på bordet hvor disse tidligere så vægtige argumenter for andre kølbådsklassers endelige, pludselig ikke var en del af ligningen.

Er offshore kølbådsklasse billigere?

Er det fordi at en offshore kølbådsklasse er markant billigere at sejle, er det fordi at det er logistisk enklere at arbejde med?

Ja begge spørgsmål er jo, for de fleste sejlere retoriske, og det er her beslutningen for alvor kan skabe udfordringer for sejlsporten i OL-sammenhæng.

For hvad er det faktisk at sejlsporten kunne, i forhold til OL? Jo, en af de vægtigste forhold var at sejlsporten for de fleste OL klasser er globalt udbredt, at sejlsport dyrkes på samtlige kontinenter, og mangfoldigheden i sejlsporten (de forskelligartede bådtyper), sikre at mennesker, uanset genetiske forskelle kan mødes hvert fjerede år under de fem ringe.

Sikre, eller rettere understøtter den valgte event (Offshore kølbåd) så det som sejlsporten faktiske leverede på?

Tja, det vil tiden jo vise, men det er alt andet lige en højrisiko taktik, henset til at tidligere er kølbåd røget ud pga. omkostninger og logistik. 

Kenneth Bøggild tager ordet i denne kommentar.

Hvor mange lande vil sejle med i offshore?

Men lad os leg med tanken, som jo ikke er en leg længere, da forslaget er vedtaget. Offshore kølbådssejlads, mixklasse 2 personer, hvor mange lande vil kunne etablere en realistisk Olympisk satsning på fem år? 

Er det syv lande, er det ti lande, det hele er jo rent gætværk, men henset til at etablering af en Olympisk satsning i en ny bådtype starter med rekruttering af sejlere, indkøb af både da træning etc. naturligvis fint kan ske i andre bådtyper.

Men helt på linje med at en Nacra17 satsning trænes og konkurrere ja i en Nacra17, og ikke i andre foilende bådtyper, så er det vel knaps seriøst at satse på OL og forberede sig i andre bådtyper, end den klasse som vælges.

30 fods båd til OL

Og hvilke klasse bliver så valgt?

Der tales om offshore sejlads 6 – 10 meter både, det er jo noget af et spænd. 

Der er peget på at den fine, men dog knap udbredte båd www.l30class.com/en/vælges.

Lidt spøjst er også at det er en båd som produceres på ét værft, samt eneste bådklasse/type som forsøger at afsætte deres både via betaling med Bitcoins www.marinebusiness.com.au/news/buy-a-boat-with-bitcoin.

Uden at kende til alle Nationale Olympiske komiteer i de 205 olympiske lande, så tvivler jeg på at investeringsvilligheden er på et niveau, som vil betyde at OL Offshore kølbåd vil opnå global udbredelse.

Ligeledes buldre og brager det, og der tales om økonomisk mulig recession nyheder.tv2.dk/business/2018-09-13-der-er-lagt-i-ovnen-til-en-ny-finanskrise-i-2020-siger-topoekonom-og-trump-er, og med det i tankerne hvor realistisk er det at NSA (Nationale Sejlforbund) bredt etablere en offshore satsning til OL i 2024?

Derved falder ét af de to forhold som sejlsporten ift. IOC leverede på (verdensudbredelsen).

Så er der kønsligheden, som tidligere skrev så har IOC kvitteret for at sejlsporten faktisk leverede på dette område, og ikke skulle foretage sig yderligere, dette så sent som i maj måned 2018. 

Sejlsporten har 10 medaljesæt, som tidligere har været fordelt på 5 herre medaljer, 4 damer medaljesæt og et mix sæt. Den nye version er fordelt på 3 herre medaljer, 3 damer og 4 mix.

Det ser jo fint ud, men en af de fire mix event er KITE, hvor fordelingen mellem herre og damer i miks er en faktor 10 i herrerne favør for deltagelse i VM 2017 www.sailingscuttlebutt.com/wp-content//uploads/2018/05/M18182024OlympicSailingCompetitionEventsEquipment-23729.pdf.

Dvs. ved det aktuelle valg af discipliner så tælles antal medaljer ens, kønnene imellem, men qua valg af discipliner så vil antal atleter fordelt på kønnene givet, ved at det er miks klasser (gældende for KITE), blive skæv.

Derved falder den andet af de to hovedargumenter nu som sejlsporten ift. IOC leverede på (kønslighed) 

Hvad har World Sailing fået af vide, som vi ikke kender til?

Hvad er det så at WS ønsker at løse ved introduktion af en ny event til OL i 2014?

Hvad er det som WS har fået at vide, som vi ikke kender til? 

Et af de forhold som sejlsporten altid har lidt under, er sejlsport som publikumssport. Sporten er, i sin nuværende form hverken særlig seervenlig, den er dyr at producere, samt sporten er underlagt vejrets luner.

Det så vi senest til OL i Rio hvor man af logistiske hensyn, samt efter aftale med WS havde valgt at lægge TV banen umiddelbart op til Rio, i et område som var notorisk kendt for, lad mig blot sige det udforende vind-systemer, eller rettere ingen vind. 

Det betød at sejlsporten igen, præsenterede billeder af ventende sejlere, sejlsport uden den nerve og action som er, når det bare blæser lidt.

Ligeledes er sejlsporten som TV-event udfordret af kapsejladsen længde, det uoverskuelige banesetup hvor både kun mødes omkring mærkerne, samt det taktiske forhold hvor vind, strøm og regler er afgørende forhold, som er lidt vanskelige at forstå, når det gengives på TV.

Udover dette så er sejlsport rasende dyrt at dække, med nødvendige mange kamerabåde, droner i luften og helikoptere snurrende over sejlerne. 

Løser den valgte nye event dette problem? Er TV det rigtige medie for Sejlsport og OL? 

Antallet af samlede TV seere til OL i Rio var 15% lavere end til OL i London. Sejlsport ligger fortsat blandt de lavest placerede discipliner vedrørende antal Tv-seere. 

Det betyder naturligvis at sejlsporten er presset, men løser det aktuelle eventvalg denne problemstilling, eller skal WS med kendskabet til TV-statistikkerne se på om formidling af sejlsport kan tænkes helt anderledes, fremfor at kaste alt ind på en ny disciplin, som udløser nogle andre udfordringer (disciplines verdensudbreddelse)? 

Finnjolle-sejlere er for atleter over 85 kilo. Det er slut i 2024 ved OL. Foto: World Sailing

Sportsformidling har ikke udviklet sig siden Gunnar Nu

Sportsformidling har storset ikke udviklet sig siden Gunnar Nu sad og tryllebandt nationen, først i radio og siden i sort hvid på TV skærmen. 

I dag transmitteres sport på TV, ja i 4K og farver, men alt andet lige på helt samme måde som tilbage i statsradiofoniens helt tidlige start. 

Billederne er blevet skarpere, og nogle vinkler mere spændende. Men den teknologiske udvikling er i mellemtiden stukket af, og er vel 50 år foran den måde sport transmitteres. 

Billeder behøves ikke at produceres via store kamera fra eksterne kameraholdere, der findes 4k kamera som vejer næsten ingenting, og kan placeres på atleten, rundt omkring på båden, ja snart sagt alle steder. 

Man kan monitorere og formidle atletens tilstand, hvor ligger pulsen, temperaturen, iltindholdet i blodet, ja hvor presset er ”motoren”? 

Man kan have mikrofoner på bådene, med krav om at taktiske overvejelser skal kommenteres, samt tale mellem besætninger på banen kan sendes live. 

Hvorfor satse på TV - når det er på vej ned?

Hvorfor skal WS satse på at first screen er TV, når TV mediet er på vej ned. 15% fra 2012 – 2016, det er rigtig meget. I 2020 er andre platforme endnu længere fremme, så hvor mange vil så side og følge OL live via flow tv?

Når WS så kigger helt frem til 2024, og med udgangspunkt i den viden som er omkring udvikling af medievanerne, er offshore sejlads 24 timer langt fra land, så den rigtige sportslige platform, som er enkel at formidle, og vil skabe flere følgere og nye rockstjerne indenfor vores idræt?

Eller skulle WS kaste al energi ind i at udvikle en kommunikationsplatform som formidler sejlsporten, fremfor at presse sejlsporten ind i et format, hvor sejlsporten, uanset disciplin altså bare ikke passer?

Ja WS, dets board, council og i sidste ende WS generalforsamling mener at Offshore kølbåd det er vejen at gå.

Samme gælder Danmark og Dansk Sejlunion som via medlemskabet i Gruppe G i WS, og derved 2 stemmer har indflydelse på stemmeafgivelsen i Council, og stemte for denne ændring.

WS forslag skulle stemmes igennem med ¾ dels flertal, dette da forslaget gjorde op med tidligere demokratisk beslutning. 

Afgørelsen in Council var så tæt at f. eks de to stemmer i Gruppe G, hvis de var placeret på NEJ, så var forslaget faldet og derved ikke bragt til generalforsamlingen.

International sport er politik, og idrætspolitik hvor OL er tema, betyder at der er rigtig mange hensyn at tage, ligesom at det som afgør sagernes udvikling ikke nødvendigvis sker via forhandlinger i det åbne fora, men på gangene, imellem møderne, sent om aftenen etc. etc. 

Det gør at afgørelsen og de mellemregninger som ledte til valg af den nye event vanskelig at dokumentere. Andre internationale sportsforbund har kæmpet med troværdighed vedrørende beslutninger. 

Kim Andersen skal sikre ordentlighed

De mest kendte er naturligvis fra de helt store verdensforbund som FIFA, UEFA (begge fodbold), Biathlon ja og selv IOC har ramt forsiderne med historier om rod i beslutningsprocesserne.

Hvorfor gør WS ned ad den sti, hvor spørgsmål står åbne, hvor forslag smides på bordet i 11. time hvor tidligere argumentation fejes af bordet, og hvor påstande om udefra kommende krav, går beslutningsprocessen uklar, og det under ledelse af Kim Andersen (DEN), som via danske værdier skal sikre ordentligheden i vores verdensforbund?

I forhold til IOC Fundamental Principles of Olympism så stritter den aktuelle beslutningsproces noget ud i forhold til IOC værdi, og det på flere områder. 

§1: Sociale værdier og inklusion. Har WS via sine handlinger sikret at sporten kan dyrkes via glæde ved indsatsen, det gode eksempel, social ansvarlighed og respekt for fundamentet for etiske principper? 

§4: Muligheden for at dyrke sporten. Har WS sikret at så mange som muligt har mulighed for at dyrke sejlsport via den aktuelle beslutning om Offshore sejlads til afvikling om bare fem år? 

§5: En sportsgren er fri og uafhængig. Har WS via sin argumentation levet op til IOC helt grundlæggende præmis og værdi, nemlig at en sportsgren er fri, samt sikre at sportsgrene efterlever principper omkring god selskabsledelse.

De syv IOC Fundamental Principles of Olympisme er grundlaget for OL, det er dem som sikre værdierne, for OL, her nytter det ikke at et verdensforbund, i forsøget på at sikre fortsat tilknytning til OL, tilsidesætter disse værdier i forhold til egne medlemmer og de sejlere som forbundet er sat til at varetage interesserne for.

Økonomisk bæredygtigt?

Udover disse grundlæggende principper har IOC præsident Thomas Bach i sit 2020 program tydeligt lagt vægt på at OL skal være økonomisk bæredygtigt og eventbasseret.

Overholder beslutningen og den tilknyttet proces hermed de fundamentale retningslinjer som IOC har udstukket, og Thomas Bach bekræftet i sit 2020 program? 

I min optik så langt fra. At indføre en ny bådklasse, sikre ikke økonomisk bæredygtighed, det pålægger tværtimod NSA (Nationale sejlforbund) en betydelig økonomisk byrde, plus at det ved tidligere satsninger i kølbåde er konkluderet at det er dyrt og logistisk udfordrende. 

Ved introduktion af en offshore klasse, er sejlsporten så eventbaseret for at understøtte de syv Olympiske principper, eller er disciplinen kommet på bordet på grund af andre forhold, eller årsager?

I 2024 afvikles De Olympiske Lege i Paris, Frankrig. Man skal ikke have den store interesse for sejlsport, for at vide at Frankrig er helt pjattet med offshore sejlads, og specielt shorthanded offshore sejlads. 

Det samler i tusindetals tilskuere når de starter, og det ene event er knap afsluttet før nye sejlere stikker afsted, rundt om jorden, henover Atlanten, fra syd til nord, ja snart sagt hele kompasset rundt, bare det foregår langt fra land, og med spektakulære både. 

Billederne som vi modtager undervejs er ofte spektakulære, de er action mættede og vildere og vildere redningsmanøvre når det i blandt går galt, holder intensiteten på sit højeste. 

Men er det direkte skalerbart til OL-formatet hvor der er hundredevis af andre konkurrencer i gang under selve OL, ofte rigtig mange kilometer fra OL byen? Og hvad sker der efter OL 2024? 

2028 i Los Angeles

I 2028 er det i Los Angeles. Offshore sailing har det samme tiltrækning i USA som det har i Frankrig, og næste gang i 2032 hvad så? 

WS har, med stemmer fra Danmark nu fastlagt events for 2024, det er sket via et forslag som ramte World Sailing konferencen søndag, dvs. den dag da de delegerede ankom, dvs. på et tidspunkt hvor de delegerede kun havde mulighed for at diskutere forslaget og dets konsekvenser med, ja ingen andre end sig selv og de knap 500 delegerede som var samlede til World Sailing kongres i Sarasota. 

Dansk Sejlunion har, via Christian Lerche udvist en enestående grad af informations-åbenhed om hvad der skete under kongressen, og har på trods af lange dage sikre løbende information fra USA til Danmark.

Men, henført til andre landes efterfølgende reaktion har det langt fra været gældende for alle lande involveret i World Sailing. 

Gennemsigtig union

Dansk sejlunion har udvist stor grad af transparens og involvering, ligesom at Christian Lerche under hele ugen, på trods af et stramt program svarede på indlæg fra bekymrende sejlere omkring kongressen og dens udvikling.

Det her handler ikke om at Finnjollen er skiftet ud, eller at 470jollen er under pres, eller bliver til én miks klasse, det handler om den beslutningsrække og tilknyttet proces, som nu betyder at Sejlsport til OL er repræsenteret via en miks Offshore kølbåd, det i en bådtype som ikke er fastlagt endnu. 

OL løber af stablen i august 2024, dvs. NSA (Nationale sejlforbund) skal have stablet Olympiske satsninger på benene indenfor de næste fem år.

Der skal etableres en troværdig udtagelsesserie, så lande kan opnå nationspladser, eventen skal opfylde krav om international udbredelse, og i forhold til Sejlsport i de events som Offshore sejlads afløser, repræsentation på samtlige kontinenter.

Ærlig talt, det tror jeg bliver rigtig svært at opnå indenfor den forholdsvis korte periode.

Hvis WS ønsker øget medie dækning af sejlsporten, så har WS fejlet, da der er taget udgangspunkt i nutidens platforme, samt det som sker i øjeblikket. 

Der er ikke taget udgangspunkt i de teknologiske muligheder som findes, eller som kommer. Ligeledes har WS taget udgangspunkt i TV-produktion, og så hæftet et tvivlsom E-sailing modul på som mulig ad-on til real live sailing.

Dette er da super at WS tænker i e-sport, men e-sport platformene som virker i dag er vokset ud af den kommercielle succes som de sportsgrene, som de dækker, f. eks FIFA e-sport, eller har i forvejen eller via verdensomspændende Communities af on-line spillere (WoW etc.). 

Sport er en organiseret leg

Sport er en form for organiseret leg. Legen gøres interessant for deltagerne og dem som ser på, når legen har nerve, når man kan følge med i hvad der sker, når man kan mærke intensiteten samt følge dens helte. 

Vil OL offshore sejlads skabe mere action, sikre mere nerve, gøre sporten enklere at forstå på tværs af OL sejlsportsklasserne?

Jeg tror det ikke, jeg tror at WS på alle sejlers vegne har begået en fejl, de er stukket af på en skralder og bare holdt på, og ja en skralder bliver muligvis til en rummer, men da er du sat af.

Kenneth Bøggild
content-loader
content-loader
content-loader