minbaad.dk
fredag 22. juni

Finn-Marin i Finland bygger i en høj kvalitet med flot finish, Grandezza bådene er deres top linie med både fra 25 – 40 fod bygget til nordiske forhold, siger Baadhuset. PR-foto

Baadhuset importerer nu Grandezza - 25 fods vises frem på Ishøjs Flydende

Baadhuset fra Beder, syd for Aarhus, har indgået aftale med finske Finn-Marin, som bygger Grandezza bådene til deres top linie med både fra 25 – 40 fod og til nordiske forhold.

Kort Nyt | 14-03-2018 11:24 | Af  Troels Lykke

Grandezza 25S har gode sejlegenskaber for den er 7,56 meter lang og er kun 2,59 meter bred. Den har en vægt på 2.200 kilo og kan trailes bag en stor bil. 

Baadhuset starter ud med at vise den mindste model 25S på udstillingen i Ishøj og dernæst 28oC som vises i Fredericia forår 2019.

Grandezza produceres også i 34, 37 og 40 fod.

Volvo Penta med alu-topstykke

- Grandezza 25 leveres med en Volvo V6 280HK ført til duoprop drev, denne nye Generation 5 fra Volvo er med alu-topstykke, ferskvandskøling og katalysator, de nye motorer fra Volvo Penta har en meget rolig motorgang med en god brændstofstof økonomi, forklarer Baadhusets Henrik Bak til motorbaadsnyt.dk, da vi kigger forbi i Beder.

Båden koster sejlklar 699.800 kroner med bla. cockpit-cover, teak på platform og fordæk.

Indenbordsmotor giver stor sollounge på agterdæk

- Grunden til at båden er med indenbordsmotor er fordi det giver mulighed for en stor sollounge bag på båden.  En smart detalje i kahytten er, at man kan trække sengen ud så der bliver en reel dobbeltseng, mens cockpitet er velindrettet med mange siddepladser. Prisen er særdeles rimelig når man sammenholder med brugsværdien og den flotte finish, mener Henrik Bak.

Soldæk agter på den kun 25 fods båd.

Masser af luksus i cockpittet på den finske weekend- og daycruiser. Den er med to propeller, duoprop, og forventes at kunne sejle 40 knob.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET