minbaad.dk
lørdag 20. oktober

Kapsejladsen vil finde sted ud for 'Gammel Havn' i Fredericia, hvor den vil kunne opleves på tæt hold. Foto: GoSail A/S.

Fire borgmeste i Matchrace-dyst i Lillebælt

Tirsdag 15. maj dyster fire borgmestre i Matchrace i Lillebælt. Firmaet GoSail lægger både til, når borgmestrene fra Vejle, Fredericia, Kolding og Middelfart skal kæmpe om pokalen.

Kapsejlads | 15-05-2018 06:38 | Af  Maria Ravn Jürgensen

Til dagligt handler det om samarbejdet til lands, men tirsdag den 15. maj sætter firmaet GoSail sejl og lægger både til, til en dyst på vandet mellem borgmestrene fra Vejle, Fredericia, Kolding og Middelfart.

Intens kamp

Borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard , forsvarer pokalen på sin hjemmebane, hvor den intense kamp vil kunne opleves på tæt hold ud for "Gammel Havn" for enden af Prinsessegade.

Erfaringen fra tidligere år er, at bølgerne går højt mellem de forskellige besætninger. Første båd i mål i finalen får æren, pokaler og den eftertragtede håneret med hjem. Det forlyder at flere af borgmestrene har smugtrænet i deres lokale by, for at være helt skarpe, når Matchrace starten går i Fredericia.

Skaber oplevelser på både

Det er firmaet GoSail A/S med de erfarne sejlere Søren Laugesen og Jens Henrik Lund der stiller helt ens og top moderne både til rådighed. GoSail A/S udvikler mennesker, undersøtter samarbejde og skaber oplevelser med både som værktøj.

Understøtter samarbejde

Tidligere borgmester i Middelfart, Steen Dahlstrøm, har udtalt:

- MatchRace handler om at sætte det bedste hold på hver post, læse vinden og vandet, tage bestik af konkurrenterne og så lægge sin strategi og følge den til dørs. I virkeligheden ikke så meget anderledes end at drive en kommune.

- I borgmesterdysten konkurrer vi, men i virkeligheden er dagen med til at understøtte det gode samarbejde på landjorden til hverdag, siger Steen Dahlstrøm.

Dagen starter med velkomst kl. 10.00, hvorefter besætningerne kan øve i deres tildelte både. Den officielle start går kl. 12.30, hvor der sejles minimum 3 sejladser.

Besætningerne:

Vejle Kommune

- Skipper Jens Ejner Christensen, borgmester

- Gast Søren Peschardt, byrådsmedlem

- Gast Telse Runge, Business Vejle

- Gast Kaare Johansen, Vejle Amts Folkeblad

- Gast Søren Larsen, Sejlklubben Neptun

Middelfart Kommune:

- Skipper Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester

- Gast Anja Reilev, byrådsmedlem

- Gast Kim Svaneborg Pedersen, formand Middelfart Erhvervsråd

- Gast Trine Søgard Rødkær, journalist DR

- Gast Thomas Jacobsen, Sportschef Dansk Sejlunion

Kolding Kommune:

- Skipper Jørn Pedersen, borgmester

- Gast Thomas Boe, Kommunaldirektør

- Gast Morten Bjørn Hansen, Business Kolding direktør

- Gast Cathrine Reinert, Kommunikationskonsulent

- Gast Arndt Nørgaard, Formand Kolding Sejlklub

Fredericia Kommune:

- Skipper Jacob Bjerregaard, Borgmester

- Gast Kristian Bendix Drejer, Erhvervsdirektør

- Gast Nana Hanghøj, Journalist Fredericia Dagblad

- Gast Jesper Bendix, Fredericia Sejlklub

- Gast Peter Thomsen, Fredericia Sejlklub

Borgmester Jørn Pedersen, Kolding, smugtræner til kapsejladsen. Foto: GoSail A/S.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET