Gå til hoved-indhold
Som noget nyt i år er det ikke kun optimisterne som deltager, campen er udvidet til de joller, som ligger i forlængelse af optimistjollen, nemlig Zoom8, Feva, Tera og Laser 4.7.Kapsejlads
Som noget nyt i år er det ikke kun optimisterne som deltager, campen er udvidet til de joller, som ligger i forlængelse af optimistjollen, nemlig Zoom8, Feva, Tera og Laser 4.7. Foto: Oure

SejlCamp med råhygge og sejlads for unge på Oure i uge 42

Skolerne i Oure holder i disse dage SejlCamp i samarbejde med Thurø Sejlklub og klasseorganisationerne. 108 unge er aktive i efterårsferien.

Af Troels Lykke |

Der er lige nu gang i ungdomssejlmiljøet på Lundeborg Havn og Skolerne i Oure.

108 ungdomssejler fra hele Danmark i alderen 10 til15 år, er samlet til sejler-Camp i den første halvdel af skolens efterårsferie. 

Som noget nyt i år er det ikke kun optimisterne som deltager, campen er udvidet til de joller, som ligger i forlængelse af optimistjollen, nemlig Zoom8, Feva, Tera og Laser 4.7. 

- De næste dage vil byde på træning ud for Lundeborg Havn, samt andre aktiviteter på Skolerne i Oure, og sejlerne kommer til øge deres sociale netværk til andre sejlere og ikke mindst andre jolletyper, forklarer Jesper Henriksen fra Skolerne i Oure.

Skal åbne sejlernes øjne for større joller

- Det nye med at invitere andre jolleklasser skal være med til at udvikle sejlerens forstålelse for, at der findes nye muligheder efter optimistjollen. Derfor vil der i løbet af campen var mulighed for at prøve og få træning af de mange klassetrænere, så det bliver en super oplevelse at prøve en ny jolle, forklarer Ditte Juul, træner på Skolerne i Oure.

Ditte Juul, der også sidder i bestyrelsen i Dansk Sejlunion forklarer videre:

- Det er helt vildt med den tilslutning, der har været til Campen i år. Jeg tror vi har ramt noget hvor vi skal sejle en masse, men hvor vi også laver andre aktiviteter sammen. Opbakning fra de forskellige klasseorganisationerne, har været helt afgørende.

Lundeborg havn er et inferno af unge sejler og sejlglæde frem til tirsdag, hvor der bl.a. afsluttes med at prøve skoles 4’ere DS Match Racer.

content-loader
content-loader
content-loader