Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Da både blev smadret i Panama Marina City efter orkan med 250 km/t

Se Miami Heralds triste optagelser fra den amerikanske havn, der blev ramt af orkanen Michael med 250 km/timen. 54-årig mand blev fanget i sin båd, han forsøgte at redde.

Af Troels Lykke |

Den voldsomme orkan Michael gik i land ved Mexico Beach i den amerikanske delstat Florida, fortalte Det Nationale Orkancenter i USA onsdag aften dansk tid.

Michael tog til i styrke på sin vej mod fastlandet. Der blev målt vindstød på op imod 250 kilometer i timen.

Det gør Michael til en kategori 4-orkan - blot et lille pust fra at være den kraftigste i klassen, nemlig en kategori 5, forklarer dr.dk.

Siden man begyndte at måle i 1851, er der aldrig blevet registreret en så voldsom storm i området i det nordvestlige Florida.

Foruden voldsomme vindstød bragte Michael stormflod og kraftig nedbør med sig. Ifølge Det Nationale Orkancenter blev vandstanden løftet med op til 4,3 meter.

54-årig var i livsfare

En 54-årig mand, der boede på sin båd i området ved Panama Marina City blev kraftigt udfordret af Michael, fortæller Panama City News Herald.

Han forsøgte at redde sin båd. Han var nede i kahytten og blev kastet rundt efter store bølger ramte båden.

Kaptajn Doug Brown fra Okaloosa Island Fire Department fortalte at manden slog sin nakke og ryg under orkanen.

- Han forsøgte at redde sin båd, men stormen fik overtaget, fortæller Brown til avisen.

Sejlerne var af myndighederne blevet advaret om at forlade deres både under orkanen. Manden blev reddet og kom på hospitalet.

content-loader
content-loader
content-loader