SUP tillades i København - men kun i en prøveperiode
Den 15. juni kunne københavnerne med et SUP-board under armen sættes kurs mod havnen. Det er By & Havn, der har givet tilladelsen.
I fjorde, på søer og i havne har de populære SUP-boards gjort deres indtog. Bare ikke i København.
Sådan var det i hvert fald indtil i fredags, hvor By & Havns forsøgsperiode blev skudt i gang.
Sejl frem til 31. oktober
En periode, der gør det lovligt at anvende SUP-boards i havnen syd for Langebro samt i områder i Nordhavn.
Frem til den 31. oktober kan københavnerne stille sig på SUP-boardet, hvorefter det vurderes, hvorvidt det er forsvarligt at gøre SUP-sejladsen permanent lovligt.
Se herunder, hvor der må sejles. De gule prikker markerer isætningssteder, mens de grønne områder indikerer . Røde områder er forbudte for SUP-surferne.

Detaljeret kort over den sydlige del af havnen: Grafik: By & Havn

Kort over den nordlige del af havnen. Grafik: By & Havn

