Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
X4.9 har solgt virkelig godt i 2018. PR-foto

X-Yachts, Faurby og Nordship er også på Boat Show

Made in Denmark. Det kan man roligt sige om bådene fra de tre værfter i Jylland.

Af Troels Lykke |

I Haderslev ligger landets største sejlbådsværft, X-Yachts A/S, som har modellerne X4.3, Xc 38 og X4.9 med til Fredericias Boat Show fra 23. februar.

Sidstnævnte har indendørs udstillingspremiere i Danmark, og Xc 38 er en 40 års Anniversary model, som har dansk premiere, oplyser salgsdirektør Flemming Ancher. 

Han har gode forventninger til Boat Show på ”hjemmebane” i Danmark:

- Vi havde en rigtig god udstilling i 2017, så kan vi matche det næste år, så er jeg mere end tilfreds, fastslår han.

Faurby viser 460E frem

Faurby Yachts i Lunderskov har store forventninger til deres 460E, som havde verdenspremiere tidligere i år med et prisskilt fra knap 4,6 millioner kroner.

Trods størrelsen på 46 fod er Faurbys nye flagskib nem at håndtere, og byder med sine slanke linjer og reducerede vægt på masser af sejlglæde, fortæller indehaver Thomas Dan Hougaard, som glæder sig til at præsentere 460E’eren i Fredericia.

Nordship 380 DS uden tovværk i cockpit

Ligeledes fra Lunderskov kommer Nordship 380 DS, som indgår i den nye serie med dobbelt cockpit; et arbejdscockpit hvor der styres og trimmes, og et stort opholdscockpit, der er helt befriet for tovværk, hvor seks til otte personer nemt finder plads om det store cockpitbord.

Nordship kan i år fejre 40 års jubilæum, og det markeres også på Boat Show.

Nordship 380 DS i Lillebælt.

content-loader
content-loader
content-loader