Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Starten går fra Thurø Sejlklub, hvorefter sejlerne sejler en distance på 38 sømil rundt i det sydfynske øhav.

Thurø Sejlklub melder klar til Øhavet Rundt for 48. gang

Den traditionsrige kapsejlads Øhavet Rundt på 38 sømil foregår i det sydfynske øhav den 25. august 2018, med løb for DH kølbåde, flerskrogsbåde, turløb og singlehanded-sejlere.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Den 25. august 2018 holder Thurø Sejlklub for 48. gang den traditionsrige kapsejlads Øhavet Rundt.

Sejladsen starter fra Thurø og der sejles en smuk og udfordrende sejlads rundt i det sydfynske øhav.

Flere løb, samme distance

Allerede fredag aften den 24. august er der grill og musik i teltet i Gambøt på Thurø, og lørdag morgen er der gratis kaffe og rundstykker inden starten på kapsejladsen. Alle både sejler den samme distance på 38 sømil.

Der bliver flere løb for DH kølbåde, flerskrogsbåde og turløb. Singlehanded sejlere er også velkomne til at benytte Øhavet Rundt som opvarmning til årets Silverrudder, som afholdes kun tre uger senere.

Opfordrer til klasseløb

Singlehanded sejlere vil skulle sejle efter søvejsreglerne, og der opfordres til at bådene forsynes med det samme sikkerhedsudstyr som til Silverrudder.

Arrangørerne bag kapsejladsen opfordrer klassebåde til at komme og dyste mod hinanden, og opretter eget løb og præmie ved mindst tre ens både.

Det forventes, at alle både er hjemme igen sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Der er præmieuddeling når alle både er i mål eller senest kl. 22, hvor sejladsen afsluttes.

Der vil være gratis varm suppe til alle deltagerne efter sejladsen.

En sejlklub i vækst

Thurø Sejlklub oplever i disse år stigende medlemstal, en ungdomsafdeling i massiv vækst, et J/70 felt som nyder succes inden for sejlsportsligaen og aftenssejladser med næsten 70 tilmeldte både.

Klubben vandt i 2017 Dansk Sejlunions klubudviklingspris for deres Sejl og Studér projekt, hvor studerende fra Svendborgs uddannelsesinstitutioner mødes på vandet i de smukke omgivelser ved Thurø Bund.

Sidste rettidige tilmelding til Øhavet Rundt er søndag den 20. august 2018. Tilmelding kan ske her.

Færre grundstødninger i Aasaa - sejlrende udgraves med specialudstyr

Asaa Havn's sejlrende har et ry for at være for lav, men med nyt specialudstyr blev renden nu gravet ud. En gravemaskine har fået en ekstra vogn, så den kan nå endnu længere ud.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites