Gå til hoved-indhold
HORIZON Hiking Long John er til hængesejlere, mener hollandske Nicholas Heiner. Foto: SailingEnergy.Udstyr
HORIZON Hiking Long John er til hængesejlere, mener hollandske Nicholas Heiner. Foto: SailingEnergy.

Ny Long John fra Magic Marine med indbyggede hængeplader

Magic Marine har i samarbejde med den hollandske sejler Nicholas Heiner, udviklet en neopren Long John med indbyggede hænge pads. Den fås både i sommer og vinter version.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Magic Marine har udvidet 2018 kollektionen med en neopren Long John med indbyggede 'hænge pads', specielt udviklet til Laserjolle, Finnjolle, OK jolle samt andre hængejoller.

Nye trends

HORIZON Hiking Long John er navnet på de nye neoprenbukser, der er udviklet i samarbejde med den hollandske topsejler Nicholas Heiner, der netop er skiftet fra Laserjollen til Finnjollen.

Kombinationen af ekstremt fleksibelt MFlex 80 neopren, samt pasform og placeringen af hængepanelerne på bagsiden af lårene, vil skabe nye trends blandt sejlere i hængejollerne.

- Vi ser især frem til at glæde sejlerne i de store Laser- og OK jolle felter der er her i Danmark, siger Allan Borch Madsen fra Aarhus Sea Shop, der distribuerer Magic Marine i Danmark.

To versioner

Den nye HORIZON Hiking Long John fås i to versioner, sommer og vinter version. Til sommerbrug er det en 1,5 mm neopren med nye udviklede AirPrene områder i overdelen som sikrer at sejleren ikke får det for varmt.

Vinterversionen er med 3/2 mm neopren med varmt frotté foer.

Bedste løsning for hængesejlere

- Efter at jeg skiftede fra Laser til Finn, så jeg at de fleste sejlere brugte forskellige typer af hængebukser. Sammen med designerne hos Magic Marine skabte vi to allround Hiking bukser, der ikke kun er perfekte til sejlads i min Finn, men også egnet til alle andre hængejoller. Vi tog os god tid til at finde ud af den perfekte funktionalitet, holdbarhed og komfort i buksen for at være sikker på, at det er den bedste løsning for alle os hængesejlere, siger hollandske Nicholas Heiner.

Begge versioner kan prøves hos Aarhus Sea Shop i Ega og bestilles i den nye webshop her.

PR-foto.

PR-foto.

content-loader
content-loader
content-loader