Gå til hoved-indhold
Det er muligt at tilkøbe en eldrevet motor til RS 21'eren, som kan ses på Boot frem til den 28. januar. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Det er muligt at tilkøbe en eldrevet motor til RS 21'eren, som kan ses på Boot frem til den 28. januar. Foto: Troels Lykke

RS 21 har premiere på Boot: Planer hurtigere end CB66

Tur- og kapsejlere kan nyde hurtig sejlads i RS 21’eren. Med ny teknologi er det lykkes at designe en båd, der kombinerer sikker sejlads og fart.

Af Sara Sulkjær |

RS Sailing, der blandt andet står bag de populære Tera- og Feva-joller, føjer nu deres hidtil største båd til kataloget. En 21 fod lang kølbåd, der skal sikre sjov og hurtig sejlads til et bredt publikum:

- Den har potentialet til at bliver rigtig stor. Jeg er ikke i tvivl om, at den bliver populær i Europa, men spørgsmålet er, om de danske sejlere hopper med på bølgen, fortæller Allan Borch Madsen fra Aarhus Sea Shop, der er dansk forhandler af RS Sailing. 

Kulfiberrig er standard

For selvom båden, der i dag har premiere på verdens største bådudstilling, Boot i Düsseldorf, er i skarp konkurrence med flere andre hurtige sportsbåde, giver RS 21’erens senere fødsel den et forspring: 

- Eksempelvis er CB 66’eren også rigtig sjov at sejle, men det er en ældre bådtype (tegnet i 2003, red.). Siden er der kommet nye teknologier, blandt andet fra de større både, som er blevet anvendt i designet af RS 21, forklarer Borch Madsen til minbaad.dk. 

En kulfiberrig er blandt andet standard på den nye bådtype, ligesom bovsprydet er placeret lige nøjagtigt i midten af båden, og ikke forskudt som det ses hos flere andre kølbåde. Også det manglende ruf, der sikrer fri passage omkring masten for den 3-4 mand store besætning, er ekstraordinært for RS 21’eren. 

Ekstrem stabilitet 

Den ambitiøse kapsejler, familiesejleren og eleven på sejlerskolen vil alle få glæde af de nye teknologier. Båden er nemlig designet til enhver sejler, der vil hurtigt frem:  

- RS har brugt deres erfaring fra jolleverdenen, og så er de bare rigtig gode til at tænke stort og nyt. Særligt bådens ekstremme stabilitet sikrer, at også familier og nye sejlere kan være med, understreger Allan Borch Madsen.  

For de mere tur-interesserede og til klubberne er derfor lavet en særlig club-udgave med Dacron-sejl, som kan købes fra 225.000 danske kroner. Vil man anvende båden til kapsejlads kan den toptunede racingudgave købes fra 250.000 kr. 

Til sommer, når båden kommer til Aarhus, vil der laves en dansk test af båden. Er du eller din klub dog allerede nu interesseret i RS 21’eren, kan Allan Borch Madsen kontaktes på 40 43 39 99. 

Se data og billeder af båden herunder: 

content-loader
content-loader
content-loader