Duelighedsklubben: Vi drukner i panik-regler og hovsa-paragraffer

Duelighedsklubben har lige indsendt et høringssvar til Miljø- og Fødevareministeriet, fortæller Benjamin Kristensen fra Duelighedsklubben til motorbaadsnyt.dk.

Svaret gælder et udkast til lovændringer, som vil give kommunal adgang til at begrænse sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer, såsom vandscootere og speedbåde, ved udlagte badeområder.

I Duelighedsklubbens øjne handler det om retten til frihed og retssikkerhed for alle dem, der færdes på havet i deres fritid.

Selvfølgelig skal der gøres alt hvad der er sund fornuft og praktisk muligt for at sikre de 'bløde trafikanter' i vandkanten, og der findes derfor allerede velfungerende regler og muligheder i international og national lovgivning, der kan straffe farlig sejlads og chikanesejlads.

Godt sømandskab

Sagens kerne er tydeligvis, at der ikke er en tilstrækkelig tilstedeværelse af myndigheder til at fange eventuelle 'vanvidssejlere' i badezonerne.

Problemet vil således kun vokse, hvis vi går i panik og fristes til at lave endnu flere regler og komplicerer regelsættet yderligere, i frustration over, at vi ikke har ressourcer til at håndhæve et allerede fuldt ud dækkende regelsæt.

Passer vi ikke på, vil regelrytteri, populisme og lobbyisme trække den sidste frihed ud af fritidssejladsen, og gøre det svært for de antageligt 99% af fritidssejlerne, herunder også vandscooter- og speedbådsførere, som udviser godt sømandskab når der er 'bløde trafikanter' i farvandet.

Det vil efterhånden blive en betydelig retssikkerhedsmæssig risiko at færdes på havet uden en veluddannet jurist ombord, som hele tiden er online med et uoverskueligt mylder af regler og paragraffer.

Stort pres

Hvis presset er for stort fra lobbyister og populistiske politikere, og der alene derfor skal laves flere regler, uagtet de logiske konsekvenser som beskrevet ovenfor, vil Duelighedsklubben foreslå at punkterne 1-3 herunder sættes i værk som en samlet løsning:

1. Det er ikke specielle fartøjstyper der er farlige for de badende, det er specielle mennesketyper. Kommunernes mulighed for, at forbyde sejlads indenfor 300 meter fra visse badestrande bør derfor omfatte alle maskin- og sejldrevne fartøjer, og ikke en gruppe af fartøjstyper, udvalgt alene på et populistisk eller følelsesmæssigt grundlag.

Her er et par argumenter med basis, ikke i statistik, for sådan findes så vidt vides ikke, men i erfaringer og almindelig sund sejler-fornuft, for sådan findes.

a. Alle skruedrevne fartøjer kan ved påsejling hakke et menneske i småstykker og er således objektivt farligere for badende end jetdrevne fartøjer, f.eks. vandscootere.

b. Sejlførende fartøjer har meget vanskeligere ved at regulere fart og kurs i forhold til f.eks. vandscootere og speedbåde (der kan stoppe hurtigt eller dreje skarpt til den ene eller til den anden side), og udgør således objektivt en større fare for de badende.

c. Større fartøjer manøvrerer og stopper langsommere end mindre fartøjer, og udgør således objektivt en større fare for de badende.

d. Større fartøjer har vanskeligere ved at se hvad der er i vandet klos ret forude, og kan i forhold til f.eks. vandscootere og mindre speedbåde nemmere overse en person i vandet, og udgør således objektivt en større fare for de badende.

e. Sejljoller, kite- og windsurfere kan nemt opnå hastigheder der matcher selv de hurtigste maskindrevne standdardfartøjer, og disse fartøjer er - med knivskarpe sænkekøle, foilers og ror - meget farlige at blive påsejlet af som badende.

f. En stævn fra selv et lille fartøj ved lav hastighed, der vipper ned i hovedet på en person i vandet, fordi det skvulpet lidt i vandoverfladen, slår erfaringsmæssigt nemt folk bevidstløse, og er objektivt til fare for badende.

2. Af hensyn til sejlernes retssikkerhed og de badendes tryghed, bør forbudsområder afmærkes med gule specialafmærkninger for mindst hver 50 meter. Hvis det ikke er praktisk muligt at placere afmærkning for hver 50 meter, bør en afmærkning af alle rette linjer der afgrænser en forbudszone være et minimum. Der bør anvendes flydebånd/flydestriber imellem de gule afmærkninger omkring badezoner.

3. Det er allerede nu temmelig uoverskueligt for en fritidssejler at finde ud af, om et område er underlagt sejladsrestriktioner af lokale myndigheder, og et uafmærket (eller dårligt afmærket) forbudsområde vil være en retssikkerhedsmæssig fælde for de sejlende, og en falsk tryghed for de badende. Derfor bør et forbud mod sejlads i en zone ikke have retsvirkning før zonen er tydeligt afmærket og forbuddet er offentliggjort i Efterretninger for Søfarende samt indføjet i de officielle søkort.

Benjamin Kristensen, Duelighedsklubben, ses her under sejltur. Privatfoto