minbaad.dk
torsdag 20. september

Aarhus-sejler Jonas Warrer, 39, er på hjemmebane her, lige efter han har vundet Kielerugen i 49er med Jacob Precht. Foto: Stefano Robotti

M32-ræs med over 20 knob foran Sejlsportscenteret i Aarhus

Jonas Warrer og mandskab er lige nu på tredjeplads i et lille prof-felt, hvor der sejles i dag og i morgen fra kl. 13 til 16. Der sejles på 13 minutter-baner tæt på land. Gratis adgang.

Kapsejlads | 29-06-2018 08:55 | Af  Troels Lykke

M32 kapsejladsseriens spektakulære katamaraner stjæler i disse dage billedet foran det nye Sejlsportscenter, når de top-tunede kulfiber katamaraner stryger hen over vandet med over 30 km/t, forklarer Jon Koch Hansen, direktør for Sailing Aarhus.

M32 seriens kapsejladser sejles på en bane lige foran Sejlsportscenteret, og hver sejllads tager 13 minutter.

Denne korte og enkelte opvisningsform gør det nemt for publikum at følge med, og det er en nervepirrende oplevelse at følge de spektakulære M32 katamaraners sejlads på banen med en hæsblæsende fart. 

Blot et point adskiller førstepladsen fra andenpladsen, så der er lagt op til en spændende weekend.

Finale i Italien

Samtlige hold ønsker at placere sig bedst muligt inden finalen i Trieste, Italien, senere i september, så publikum kan forvente intet mindre end tæt og benhård kamp på vandet mellem de rivaliserende hold. 

Begivenhederne bliver dækket i form af billeder, video og på Sailing Aarhus Facebook side samt Facebook siden Sailing Series.

Hold derfor øje med alle detaljer og stillinger fra kapsejladserne under Aarhus-eventen som slutter lørdag 30. juni.

Gratis adgang i Sejlsportscenteret

Der er gratis adgang fra middagstid

Aarhus olympiske guldmedaljevinder Jonas Warrer stiller op m. sit WARRER Racing team. Deltager-teams fra Italien, Schweiz, England og Sverige.

Stillingen efter første dag:

1: GAC Pindar (England) - 15 point

2: Vitamina Veloce (Italien) - 16 point

3: Warre Racing (Danmark) - 20 point

4: Vikings (Sverige) - 30 point

5: Hydra (Sverige) - 40 point

Foto: Stefano Robotti

Udsigten fra Sejlsportscenteret i dag fra kl. 13 til 16. Foto: Stefano Robotti

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET