Nye jollestøvler fra Magic Marine er designet på en skofabrik
Det anerkendte brand har kigget bort fra de traditionelle fabrikker, hvilket har frisket designet op. Også mere støtte og større slidstyrke er prioriteret.
Gamle støvler afløses
I den nye serie findes eksempelvis en Ultimate 2-støvle med lynlås, der afløser den populære Ultimate Hiking Boot og kan købes fra 548,00 kr. Også en støvle med snørebånd og ankelstrop, Horizon, er en del af serien.
En støvle, der koster 698,00 kr. og med snøre og strop giver den enkelte sejler mulighed for at skabe en perfekt pasform og nemt justere fleksibiliteten.
- Det er helt nye jollestøvler med mere støtte og slidstyrke end tidligere, samtidig er designet frisket op, slutter Allan Borch Madsen i en pressemeddelelse.
Hele den nye jollestøvleserie kan ses og prøves hos Aarhus Sea Shop, mens produkterne bestilles direkte hos Magic Marine her.
Horizon-støvlerne erstatter Tension-booten. Foto: PR-foto