Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Der skal findes omkring seks millioner kroner til et nyt klubhus. Det er planen, at pengene skal findes via klubbens egen kasse, via lån og via fonde, forklarer Ole Conrad Kondrup. Foto: Brejninghavn.dk

Seks mio. kr. skal findes til et nyt klubhus i Brejning Lystbådehavn

Tiden er efterhånden løbet fra den gamle bygning på Brejning Lystbådehavn. Så nu er der planer om at lave et nyt og større klubhus.

Af Troels Lykke |

Brejning Lystbådehavn består af to foreninger, nemlig selve havnen og af bådklubben, og begge foreninger har gennem de seneste år haft vokseværk.

- Det betyder også, at der kommer flere medlemmer til, og dermed også nye øjne, der kigger på stedet. Og en af de ting, der er bred enighed om, er, at klubhuset ikke længere lever op til alle de ønsker, der er. Klubben og havnen har udvidet sig meget siden starten, og det skal vi jo løbende følge med til, forklarer Ole Conrad Kondrup, der er med i den arbejdsgruppe, som står bag havnens visioner.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad

Endnu er der kun tale om visioner, men det er visioner med kød på, for der er lavet arkitekttegninger. De viser, at der er ønske om et klubhus i to etager.

Det skal flyttes nærmere vandet, hvor der nu er en stor træterrasse. Den terrasse flyttes til gengæld op på første salen, hvor der også vil være et indendørs lokale at opholde sig i.

Derudover kan der laves et ishus, havnekontor, mødelokaler, omklædningsrum for gæster, køkken med videre.

Kilde. Vejle Amts Folkeblad

content-loader
content-loader
content-loader