Gå til hoved-indhold
Team Brunel, der hidtil har haft problemer med at finde fart i sejladsen og i øjeblikket ligger næstsidst samlet, har lagt sig i spidsen mod Brasilien. Foto: Ainhoa Sánchez / Volvo Ocean RaceKapsejlads
Team Brunel, der hidtil har haft problemer med at finde fart i sejladsen og i øjeblikket ligger næstsidst samlet, har lagt sig i spidsen mod Brasilien. De fik bonuspoint for at runde Kap Horn først. Foto: Brunel
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Volvo: Konkurrenterne runder Kap Horn, mens Mapfre tager timeout

Team Brunel var første båd til at runde det ikoniske kap torsdag eftermiddag. Kun samlet Volvo-fører Mapfre har ikke rundet, men får hjælp til reparation af mast fra shorecrewet.

Af Sara Sulkjær |

Fem både har nu rundet det ikoniske Kap Horn, Sydamerikas sydligste punkt, i kampen om at vinde Volvo Ocean Races syvende ben til brasilianske Itajaí. 

Hurtigst var Team Brunel med skipper Bouwe Bekking, der dermed kan tilføje ét bonuspoint til tabellen.

Klokken 15:01 dansk tid passerede teamet kappet med dansk/amerikanske Vestas 11th Hour Racing præcis to timer efter. 

Fredag morgen fører Team Brunel med 40 sømil foran Vestas-båden, viser tracking

Fishers død er skygge over sejladsen 

En milepæl for enhver sejler, men alligevel en begivenhed, der bar en mørk skygge over sig efter Scallywag-sejler John Fishers tragiske dødsfald mandag. 

- Selvfølgelig er Kap Horn-passagen virkelig nice, og almindeligvis er alle meget glade. Men denne gang kan vi ikke glemme, hvad der skete med John Fisher på Scallywag, så vi kan ikke være så glade som på en normal passage, forklarer skipper på Dongfeng, Charles Caudrelier, som var tredje båd om kappet. 

Den fatale overbord-situation betyder samtidig, at Team Sun Hung Kai/Scallywag har meldt sig ud af det syvende ben og i øjeblikket blot har fokus på at komme sikkert i land. 

Shorecrew står klar 

Dermed er Mapfre, der fører Volvo-sejladsen samlet, eneste team, der endnu ikke har passeret Kap Horn.

Besætningen var ellers blot seks sømil fra kappet, da de følte sig nødsaget til at afbryde deres sejlads for at få assistance til reparationen af masteskinnen og storsejlet. 

Klokken 20:32:20 dansk tid meddelte skipper Xabi Fernández pausen til racecentret, hvilket blandt andet betyder, at det nu er muligt for teamet at modtage hjælp fra personer på land. Noget, der sker omkring chilenske Port Williams. 

Først om 12 timer, klokken lidt over otte, kan teamet atter tage del i sejladsen, ifølge Volvo-reglerne. Her skal VO65'eren starte fra den position, hvor den midlertidige afbrydelse blev meddelt. 

Brunel-skipper Bouwe Bekking, der bor i Danmark, fejrer runding af Kap Horn. - Vi har oplevet pust på 65 knob, hvor vi havde en kæmpe kæntring, vi sejlede med en puls på 190 grader, men alle havde livliner på, fortæller 54-årige Bouwe Bekking på sin Brunel-blog. Han er dybt rystet over tabet af John Fisher på Scallawag. Foto: Brunel

Brunel er stadig i front. Farten er nu nede omkring 13 knob, på vej op mod Itajai. Foto: Ainhoa Sánchez / Volvo Ocean Race

content-loader
content-loader
content-loader