Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Formålet med eventen er at få flere kvinder ud på vandet. Foto: KDY.

Royal sejlklub inviterer til sejlerevent kun for kvinder

Mænd ingen adgang. Lørdag 25. maj arrangerer KDY et sejlevent for kommende sejlerpiger/-kvinder i alle aldre. Klubben vil have flere kvindelige sejlere med på bådene for at skabe mere fællesskab og fokusere på sundhed.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Kompetente kvindelige instruktører fra Kongelig Dansk Yachtklub er værter, når de inviterer kvinder i alle aldre på vandet, med eller uden sejlerfaring.

Pigerne tages med en tur på Øresund i klubbens DS-37-sejlbåde og introduceres i en afslappet atmosfære til sejlerlivets glæder. 

Kvinder på dækket

Efter frokost og over kaffen er der foredrag om kvinders sundhed og vigtigheden af at passe rigtig godt på sig selv, være i fysisk og mental balance og få bevægelse og frisk luft ind i hverdagen.

KDY håber, at netop dette tilbud vil få de mange kvinder på kajen, der drømmer om sejlerlivet, 'ud af busken' og ned på dækket af KDY's klubbåde, samt at mange flere kvinder fremadrettet vil deltage i klubbens sejlerfællesskab på land og til vands i flåden af sejlbåde, der stilles til rådighed for medlemmerne.

 Eventen finder sted fra klokken 10.00-15.00 på Skovshoved Havn, lørdag 25. maj 2019.

Prisen for eventen er 200 kroner og tilmelding sker her. Desuden er det muligt at låne sejlerudstyr.

content-loader
content-loader
content-loader